Hobbyheste logo

En blog om heste og ridning

2019 var op ad bakke

Det blev til to blogindlæg i 2019, hvilket er meget lidt. Jeg har haft travlt med arbejde og familie, men jeg har også brugt masser af tid på hestene. Det har dog været problem på problem og jeg kan nu engang bedst lide at skrive gode positive historier. Jeg har derfor samlet alle skrækhistorierne fra 2019 i dette status-for-2019-indlæg.

Godt fra start

Foråret 2019 startede rigtig godt. Jeg fik redet en del på Monique, som stille og roligt blev bedre og bedre til at ride ud på tur. Jeg var også så heldig, at få en næsten fast aftale op at køre med en veninde om at ride sammen hver fredag. Når hun red med på Kornela, så gik det meget nemmere for Monique, der bare er den forsigtige type, der synes alting er lidt farligt. Samtidigt er det bare enormt hyggeligt at have selskab af en god veninde, når man rider. Endnu en bonus har været, at jeg fik rørt to heste på en gang. Det har gjort, at jeg rent faktisk har kunne holde Kornela i fornuftig form.

Drama før strandturen

Igen i 2019 var der planlagt en strandtur med min niece og hendes veninde. Det var meningen, at jeg ville ride Monique igen ligesom i 2018. Dagen før strandturen er jeg ude at ride med min veninde, da Monique pludselig bliver bange for noget i buskene. Hun mister fodfæstet på asfalten og vælter ned på siden, med min fod mellem asfalten og Moniques 700+ kilo. Vi ligger et øjeblik på asfalten, før Monique får rejst sig op. Jeg kommer selv på benene og er mildest talt chokeret. “Er du okay?” spørger min ligeså chokerede veninde. Jeg er faktisk okay, selvom jeg næsten ikke kan tro, at man kan tage sådan en tur i asfalten med hesten øverst uden at komme alvorligt til skade. Foden er godt nok øm, og jeg er lidt forslået på hoften og albuen, men overordnet ok. Monique er ikke umiddelbart halt efter styrtet, så jeg sætter mig op og rider hjem.

Dagen efter trækker Monique på på bagbenet, så hun får naturligvis ro. Jeg kan ikke rigtig gå på foden, men det betyder jo ikke, at man ikke kan ride. Jeg tog derfor Kornela med på strandturen i stedet. Gode gamle Kornela på 23 år <3 Vi valgte at køre i trailer til stranden og så ride hjem, for både at skåne min fod og Kornelas kondition. Hun klarede det fantastisk.

Tre heste på stranden

Endnu et styrt på asfalten

Med Monique halt blev det Kornela, der stod for skud. 2.pinsedag er vi ude at ride en tur, pludselig snubler hun fra rabatten ud på asfalten og ned på knæene. Jeg formår med nød og næppe at blive i sadlen. Da Kornela kommer op at stå igen, kan jeg se at hun bløder en del fra knæet. Jeg hopper af og undersøger det nærmere. Hun har fået et stort hul i knæet på størrelse med en femkrone. Det ser nærmest ud som om asfalten har tage en bid af knæet. Stortudende ringer jeg hjem til min mand, som straks kommer og henter os i trailer. Imens vi kører hjem ringer, jeg efter vagtdyrlægen. Hvorfor sker den slags altid på en helligdag?

Kornela bliver undersøgt og forbundet. Hun var ikke synderligt påvirket af situation, og hun var i ugerne heller ikke meget for at holde sig i ro, så jeg kom på overarbejde med at sørge for at forbindingen blev siddende, så der ikke gik fluer i såret.

To skadede heste og nye problemer

Jep, så stod jeg med to skadede heste. Det har jeg aldrig prøvet før. Monique var dog i bedring efter nogle uger, så jeg nåede at skridte et par ture, inden vi tog på sommerferie.

En dag efter vi var kommet hjem fra sommerferie, så jeg Monique trave på folden. Hun var halt igen! Jeg fik dyrlægen ud og vi fandt en hovbyld på det ene bagben. Jeg var lettet, så var det “bare” en hovbyld. Hovbylden blev behandlet og Monique virkede lidt mere let til bens, men rengående det blev hun ikke.

Efter nogle ugers ro og ventetid, tog jeg kontakt til en anden dyrlæge, som kunne lave udvidet halthedsundersøgelse. Monique reagerede i bøjeprøve på højre bagben. Dyrlægen mente det kunne være spat, og så bemærkede hun at Monique så lidt forfangen ud!!

Plaget af forfangenhed i 2019

Da hun sagde det, kunne jeg godt se, hvad hun mente. Monique var ømtået på grus og småsten. Jeg havde passet meget på med græsset hele 2019, og de gik faktisk kun på græs 2 timer om dagen. Alligevel var både Monique og Kornela for tykke og havde været det længe. Dyrlægen foreslog, at vi gik videre med en røntgenundersøgelse og en blodprøve, for at se om der skulle være noget EMS, spat og/eller roteret hovben.

Hest på frodigt græs

Aldrig mere græs

Begge de store heste blev øjeblikkeligt taget af græsset og sat på skrump. Foderplanen blev gennemgået og rettet til. Vores shetlandspony Luna var også blevet forfangen i foråret 2019, selvom hun kun kom på græs 2 timer MED mundkurv. Vores græs er åbenbart giftigt for heste. Luna blev taget helt af græs og havde gået hele sommeren på jordfold/vandrefold og var kommet sig rigtig godt og løb glad og slank omkring. Nu fik hun selskab af de store fede. Jeg kommer næppe til at lukke mine heste på græs mere. Det er simpelthen ikke det værd. Nogle uger senere bemærkede jeg i øvrigt at Monique have en blodudtrækning forest i tåen på begge forben. Så hun havde formentlig været lidt forfangen.

Shetlandspony på jordfold efter forfangenhed

Kornela sukkerkold – igen

Kornela var kommet sig fint ovenpå hendes styrt i sommers, og jeg fik genoptrænet hende i løbet af efteråret. Igen oplevede jeg dog at hun midt i oktober måned gik fuldstændig sukkerkold. Hun blev helt utrolig sløv. Klog af skade havde jeg selvfølgelig sørget for, at der var orden i ormeprøverne, så det var i hvert fald ikke problemet.

Måske var hun også blevet lidt forfangen? Det skal lige siges, at ingen af hestene har haft symptomer på akut forfangenhed som f.eks. puls, varme hove eller den karakteristiske bagudlænede position. Blot lidt uvilje mod at gå på grus…

Måske manglede hun b-vitamin. Hun fik i hvert fald en kur samt tilskud af ølgær. Hun blev lidt mere livlig i løbet af vinteren, og hun fik taget en blodprøve, hvor hun blev testet for mangler. Blodprøven var fin… Måske har hun lidt gigt bemærkede dyrlægen. Måske, måske måske. Så nu får hun også hørfrø og hyben, men uden den store effekt.

Blodprøver, røntgenundersøgelse og følgesygdomme

Monique kom afsted til røntgen og fik taget blodprøver. De viste dog ikke noget afgørende. Samtidig blev haltheden på bagbenet gradvis værre. Der var ikke noget at se. Ingen hævelse, ingen ømhed ved tryk bare udtalt halt på bagbenet især i trav. Hun var lige så halt på blød som på hård bund. Det var tydeligt, at Monique aflastede det dårlige ben, for på det raske ben blev hun mere og mere flad i sålen. En slags mekanisk forfangenhed. Jeg fik hende gået igennem af massør og KST, som desværre ikke hjalp. Det var dog tydeligt at hendes halthed medførte smerter og spændinger i ryggen.

Et svært farvel

Hvad der skete med Monique, det aner jeg ikke. Om det var styrtet i foråret eller en skade på folden mens jeg var på sommerferie eller noget helt tredje, det aner jeg ikke. Efter 7 måneder med tiltagende halthed trods hvile og flere undersøgelser og dyrlægeregninger, besluttede jeg at få hende aflivet her i begyndelsen af januar 2020. Det var en meget svær beslutning.

Monique i profil

Det var så min 2019 med heste. Fælder lige en tåre (eller ti) mens jeg skriver dette indlæg. TUD! Jeg håber 2020 bliver bedre, så jeg kan få lidt hesteglæde ind i mit liv igen.

Kunne du lide denne artikel? Så giv os et Facebook

Få en besked når der er nye indlæg. Tilmeld dig nyhedsbrevet

2 reaktioner

  1. Hold da helt op! Det er jeg ked af at høre! Jeg havde en nabo der engang sagde: vi deler jo nervesystem med vores heste… og det er jo rigtigt. De kommer så langt ind i vores hjerte! Så det er så hårdt at sige farvel. Men respekt for du ikke trak den længere!!
    Håber du får et fantastisk 2020. Og så må vi ha forsket noget mere i det her med græs, for siden 2016, hører jeg om så mange hvis heste bliver forfangne og får EMS og cushing. Der er noget der ikke fungerer. Keep up the good work!!
    Tanker herfra!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *