En blog om heste og ridning

Tilbageblik på 2020 – Et godt hesteår trods alt

Hvis du har læst med på min blog, så ved du, at 2019 var op ad bakke for mig og mine heste. I dette indlæg handler det dog om 2020. Meget kan man sige om 2020, men det var i hvert fald ikke, som noget jeg nogensinde har oplevet i min levetid. Corona har dog betydet, at jeg har haft mere tid og overskud til mine heste, og fundet en uvant ro i hverdagen. Det er mit indtryk, at mange har det på samme måde.

Aflivning og ny hest

Januar 2020 startede med et svært farvel til Monique. Jeg var allerede i slutningen af 2019 begyndt at kigge efter ny hest, da jeg godt kunne se, hvor det gik hen med Monique. Når man har været igennem et svært forløb med en eller flere heste, så kan man godt rammes af mismod, og det var jeg i den grad ramt af sidste vinter. Det var bare som om, at det med heste ikke ville lykkes for mig. Det jeg havde brug var lidt magisk stjernestøv, og det fik jeg, da jeg mødte Stewart Stardust i form af et alletiders charmerende haflingerføl. Stardust er bare en dejlig basse, altid nysgerrig og parat til at nusse og lege.

Her ses Stewart Stardust sammen med Kornela i 17. marts 2020

Læs også Stewart Stardust har indtaget vandrefolden

Corona nedlukning gav tid til hestene

I år har jeg brugt ekstra mange dage hjemme, og det har givet tid og overskud til at gå og nusse om hestene. Det er blevet til mange mindre ture på Kornela. Alderen trykker og desværre betyder det, at jeg egentlig gerne vil ride mere end Kornela kan klare.

Hest på stubmark set fra rytteren, der sidder på ryggen
Tur på stubben med Kornela den 24. september 2020

På langtur med Østrup turridning

I slutningen af juni var jeg så heldig at blive inviteret med på en islændertur af en veninde. For en enkelt dag fik jeg min ridelyst godt og grundigt styret. Det var helt fantastisk at ride i skov og bakker på Sydfyn. Der var flotte udsigter, tæt skov og klukkende bække. Jeg fik prøvet at ride islænder og tølte for første gang. Det var spændende. Før turen var jeg spændt på, om jeg ville blive så bidt af islænder, at jeg selv fik lyst til at anskaffe en. Det var ikke tilfældet, det var sjovt, meeeen jeg synes godt nok, de er lidt små, selvom de er både stærke og livlige. Hele oplevelsen var dog uforglemmelig, og jeg var øm og hævet mærkelige steder på inderlåret i over en uge efter. Jeg kan varmt anbefale, at tage på tur med Østrup turridning.

Billecollage af ryttere på tur på islandske heste
Stemningsbilleder fra islandskabsturen med Østrup turridning den 27. juni 2020

Salg af shetlandsponyen Luna

Til trods for coronanedlukning, så har børnenes interesse for heste og ridning været meget beskeden. Luna, som jeg købte for at hjælpe interessen lidt på vej, har ikke fået den opmærksomhed, hun fortjente. To strigle- og rideture med børnene var det blevet til, da vi nåede efteråret. Jeg må indrømme, jeg synes det er spild af god børnepony. Markedet for heste er blevet rigtig gunstigt i 2020, hvis man vil sælge vel og mærke. Jeg øjnede derfor muligheden for at finde et nyt hjem til Luna, hvor hun kunne blive brugt noget mere. Der kom hurtigt en kunde, og Luna blev sendt videre til en ny familie, hvor hun har det godt. Hun er blevet “sportsklippet” og bliver brugt som ridepony.

Unghest alene på fold gik galt

Efter Luna rejste var der kun Stardust og Kornela tilbage. Stardust fandt sig I at blive efterladt alene på fold, men jeg kunne straks mærke på ham, at det var stressende for ham. De dage, hvor han havde været alene en times tid eller to, var han påvirket af det. Han blev voldsom og eksplosiv, når han var i hænder. 

Generelt havde jeg det også lidt skidt med, at han ikke havde nogen jævnaldrende legekammerat, så jagten på endnu en ny hest gik ind. Der var ikke meget at vælge i mellem, så valget faldt på en 2 års pintohoppe. Ikke fordi den var noget særligt, men fordi det var den eneste hest, der passede nogenlunde til mine krav og budget. Sagen er bare den, at ALLE heste er noget særligt, og pintoen Felicia er ingen undtagelse. 

Hun havde ikke været meget i hænder, især ikke hos den ældre mand jeg købte hende af, som havde brugt hende til afgræsning af nogle arealer omkring hans ejendom. Hun var dog overraskende rolig og rimelig omgængelig. I starten kunne hun godt reagere aggressivt, hvis man pressede hende for meget, men det har hun lagt helt væk nu og er på få måneder blevet meget tillidsfuld.

Felicia den 16. november 2020, hvor hun kom hjem til os

Hende og Stardust hygger sig sammen,og hun gider godt lege med ham, selvom hun er hoppe. De har enorm meget glæde af hinanden, og Stardust er blevet helt rolig og flink igen, nu hvor han har Felicia at boltre sig med.

Planen er, at Felicia skal tilrides til sommer, hvis hun er klar. Om hun skal blive hos os altid, eller om hun skal videre om nogle år, ved jeg ikke endnu. Det må tiden vise. Lige nu fungerer det bare godt med de to unge. Det giver mig ro i maven, at jeg ved de har hinanden. Jeg er stadig i gang med at lære hende at kende, men jeg synes at hun udvikler sig meget positivt og lader til at have en sjov personlighed, og hun har hurtigt knyttet sig til mig.

Således sluttede 2020 langt bedre end 2019, når det kommer til hestene. Jeg har fået lysten til hestene tilbage og er begyndt at drømme og  planlægge for fremtiden. Der bliver meget unghestetræning og tilridning i de kommende år. Jeg glæder mig på alle måder til, hvad 2021 har at byde på – i hvert fald i forhold til hestene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *