Det bomløse sadelmareridt

Kvinde der river sig i håret Billede af Porsche Brosseau på Flickr.com

Da jeg for snart syv år siden blev ejer af en meget stor russisk koldblod, som var komplet umulig at finde sadel til, begyndte jeg at kigge på bomløse sadler. De skulle angiveligt passe til alle heste og være gavnlige for hestens rygmuskulatur. Det lød jo godt, og når alternativet var at ride uden sadel, så er man jo ikke så kræsen.

Barefoot London

Efter at have crawlet nettet igennem synes en barefootsadel som et sikkert valg. Mange anbefalede den, også distanceryttere, og den skulle angiveligt have klaret sig godt i en tryktest. Sadlen er helt bomløs, men har et specielt kopjern i glasfiber, der ligner et kødben, og bidrager til en større stabilitet og men også et ejendommeligt udseende.

Valget faldt på en Barefoot London, en bomløs dressursadel, som også kunne anvendes til stævner. Den var ikke det smukkeste jeg havde set, men der blev alligevel trykket “køb” i webshoppen, og jeg ventede spændt på posten.

Da pakken dukkede op, blev jeg mildest talt skuffet. Sadlen var MEGET stor og MEGET klodset. Grimmere i virkeligheden end på billederne. Læderkvaliteten virkede halvdårlig, ikke som på en rigtig sadel. Alternativet var ingen sadel, så ikke desto mindre tog jeg sadlen i brug. Hvis den nu bare var god at ride i så…. det var den ikke. Forsvidslen gnavede i låret, den var meget bred at sidde i, og det gjorde den nærmest umuligt at ride letridning i.

Efter lidt tilvænning gik det lidt bedre med at sidde i den. Jeg blev dog aldrig glad for sadlen. De løse sæde havde det med at glide af under opstigning, og hestens hår satte sig i velcroen og ulden på undersiden, så sadlen fik hurtigt et nusset look. Til sidst solgte jeg den.

Lammeskindssadlen

Næste gang, jeg købte en bomløs sadel, var, da jeg fandt ud af, at min gode (for mig i hvert fald) Wintec Isabella Werth sadel, tilpasset efter alle kunsten regler, alligevel trykkede min haflinger så meget, at han pludselig fik hvide pletter i sadellejet. Jeg skulle i hvert fald ikke have en Barefoot! Jeg havde tidligere lidt tilfældigt prøvet at ride i en lammeskindssadel AKA lammefætter, og jeg syntes, det var ganske godt. Den er 100% fleksibel og helt uden bom og kopjern. Jeg investerede i en Christ lammeskindssadel med knæpuder str. pony (som er rigelig stor til en voksen). Dengang kunne man ikke få den med trykfordelende skumindlæg, så jeg købte samtidig en trykfordelende sadelpad i memoryskum, som kunne puttes ind i lammeskindssadlen.

Lammeskindet blev hurtigt lidt nusset at se på, og sadlen var næsten lige så grim som Barefoot London. Til gengæld var den rigtig god at sidde i. Du får en god tæt fornemmelse af hesten samtidig med, at det er utrolig blødt. Stigebøjlerne og knæpuderne giver en fornuftig støtte, så man føler sig mere sikker. Det er ikke som at sidde i en normal sadel. Du skal lige vænne dig til det og (gen)optræne din balance.

Min haflinger trivedes med lammefætteren fra dag 1, og jeg var overbevist efter nogle uger. Den var så god at ride i, at jeg efterhånden begyndte at synes, den var pæn 🙂 Jeg red lange ture på flere forskellige heste, også med letridning, og det har aldrig voldt mig nogen problemer med hestenes ryg. Jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv.

Læs også Stigebøjler i lammeskindssadel – må man det?

Her ses sadlen på en tinker med et lammeskindsunderlag under.

Hest med lammeskindssadel

Freemax Dressage – lookalike dressursadel

Selvom jeg var vældig glad for lammefætteren, så kan man jo ikke starte dressur i den. Derfor ledte jeg videre efter en bomløs dressursadel. Jeg faldt over en Freemax dressursadel på den blå avis. En model der vist slet ikke kan købes i Danmark. Den har et udskifteligt kopfjern, men er ellers bomløs. Jeg tog chancen, og købte den.

Jeg blev skuffet igen. Tynd kedelig lædekvalitet, velcro og en sadel der føltes stiv og pap-agtig. Den lå nogenlunde på hesten og gav da også en fornuftig støtte. Den var dog for lille, selvom det var en 17″. Sadlen blev brugt lidt on-off med et trykfordelende underlag under, men det var ikke et hit, og jeg solgte den igen til en anden “heldig” sadeljæger.

Freemax sadel

Barefoot Cheyenne

Ja du læste rigtigt, Barefoot igen!. Jeg var som sagt glad for lammefætteren, men ville gerne have en lædersadel også. Jeg købte en brugt Barefoot Cheyenne i den tro, at jeg havde valgt en forkert model tidligere. Oplevelsen var den samme som med London. Middelmådig læderkvalitet, irriterende velcro og dårligt bredt sæde. Tilføj grim og klodset . Det skal dog siges at Cheyenne var bedre at sidde i end London.

Den lå dog ikke rigtig godt, og efter at min tinker direkte protesterede over sadlen, så røg vi tilbage i lammefætteren, og Cheyennen blev solgt.

barefoot cheyenne sadel

Contact sadlen – hvis der findes sadler i himlen.

Jeg var så småt ved at blive klar over, at hvis jeg skulle have en ordentlig bomløs dressursadel i læder, måtte jeg have den store pengepung frem. Jeg kiggede både på Sensation G4 Dressage og Contact Primary. Begge sadler har ifølge nettet et upåklageligt ry. Jeg besluttede mig dog for at prøve en Contact sadel, dels fordi den ligner en almindelig sadel meget, og dels fordi den er i ren læder. Jeps – nul velcro! Hurra!

Jeg fandt én rigtig “billigt” (6500 bobs) på den blå avis. Jeg ventede spændt – oh happy day! Sadlen var i den lækreste læderkvalitet. Den lå perfekt på begge mine ret forskellige heste og er testet på flere andre sidenhen. Den ligger der bare! Den holder sig virkelig pæn. Jeg sidder fantastisk i den, og hestene har også været tilfredse. Contact sadlen er helt fleksibel og har hverken bom eller kopjern, men alligevel er den overraskende stabil, hvilket må skyldes et virkelig godt design og den kraftige læderkvalitet.

Jeg bruger den med lidt forskelligt underlag afhængig af hest og formål. Jeg har et

  • anti-skrid underlag med indsyede trykfordelende pads – Det giver lidt rygsøjlefrihed og er nemt at lægge på
  • den originale Contact korrektionspude giver mere rygsøjlefrihed, men skal lægges på med omhu, da den ellers nemt ligger skævt.
  • lammeskindsunderlag – nemt at lægge på, trykfordelende og giver lidt rygsøjlefrihed.
  • lammepad og et almindeligt bomuldsunderlag. Trykfordelende, rygsøjlefrihed og mindre glat end en ren lam mod hestens ryg.
  • sadelpad i memoryskum – Får hest og sadel til at smelte sammen og giver rygsøjlefrihed.

Hvis der findes sadler i himlen, så må det det være Contact sadler.

Hest med contact sadel

Billig bomløs sadel – et alternativ

Opdatering 16/10/2019.

Selvom mit bomløse sadelmareridt fik en ende efter købet af contactsadlen, så ophører min nysgerrighed for at prøve nye produkter ikke. Derfor har jeg hele 2019 testen en billig bomløs sadel af mærker Expert og jeg er mere end glad for den. Faktisk foretrækker jeg af til Expert frem for Contact. Ikke at den kan erstatte min Contact, men leder du efter en billig bomløs, så skulle du prøve at se på den. Jeg er fan.

Læs Billig bomløs sadel overrasker i test

Indlægget indeholder affiliatelinks

Kunne du lide denne artikel? Så giv os et Facebook

Få en besked når der er nye indlæg. Tilmeld dig nyhedsbrevet

13 Kommentarer

  1. Gitte Olsen 08/08/2019 at 10:16

    Jeg har ikke prøvet at ride/sidde i en Baloun, men jeg har haft den i hænderne og synes ikke kvalitet og pris hænger sammen.
    Så er der Flexee, den har jeg prøvet at sidde i, men jeg synes den er for bred.
    Startrekk Har jeg ingen erfaring med.

    Contact sadlen har jeg til gengæld til evigt eje. Jeg elsker at ride i den og bruger den til flere forskellige heste, og den har fungeret alle steder, bare der kommer det rigtige underlag under evt. med korrektion. Den er dyr, men den er absolut pengene værd, læderkvaliteten er bedre end nogen anden sadel jeg har haft fingre i. Jeg har ikke prøvet eller kigget på andre bomløse sadler efter jeg har fået en Contact (bortset fra en billig freemax jeg har købt som reserve). Contact sadel er bare bedst for mig i hvert fald!

    Hvad angår underlag, så er der forskel på antiskrid. Nogle antiskrid underlag er noget skrammel. Jeg rider i øjeblikket med LeMieux Dressurunderlag X-Grip Twin – dyrt men så meget pengene værd og jeg oplever ikke irritation hos hestene. Har du brug for et billigt underlag, så er et underlag i rent bomuld og så evt. en korrektionspad mellem underlag og sadel mit bedste bud.

  2. Hej. Jeg følger lidt dine beskrivelser, men er stadig meget forvirret over hvilken retning, jeg skal gå: Balounsadel, Flexee, Contact, Startrekk dressage. Jeg er dog sikker på, at den skal ligne en “rigtig” dressursadel. Måske kan du kaste lidt lys over det. Min hest er en varmblodshoppe med med kort lige ryg og store skuldre. Lige nu rider jeg i en Bates Innova med cair, men den ryger op og låser skuldrene. Hesten reagerer ved at blive kortgående og værge sig ved at gallopere. Lægger jeg antiskrid under, bukker hun. Så har jeg redet uden sadel og får straks en hest, der får mere gang og er meget villig og lyttende til halve parader. Derfor kigger jeg nu på bomløs. Jeg er selv 164, vejer 54 kg og bruger str. 34-36, så vægtmæssigt bør jeg ikke kunne lave den store skade. Så er der prisen: Contact virker meget dyr, de andre billigere. Kan du råde mig ud fra din rejse gennem sadel-helveder? På forhånd tak😊

  3. Gitte Olsen 06/07/2019 at 17:54

    Jeg har kun prøvet kortvarigt at sidde i Heather Moffets FlexEE sadel, da jeg var på messe i Herning, men jeg synes den er bred og noget stiv, den er ikke “rigtig” bomløs. I forhold til markerede heste, så kan man bruge et underlag med indlæg til at skabe den nødvendige frihed til rygsøjle og manke, hvis det er nødvendigt. En sadel helt uden bom og kopjern følger hestens rygform og vil også “bøje af” for en høj manke, medmindre du ligefrem sidder på manken. Jeg har aldrig haft problemer med at contactsadlen generede manken heller ikke selvom jeg i perioder har redet med almindeligt underlag uden indlæg. Det er mit indtryk, at det ikke er et problem, at sadlen ligger på manken, så længe det ikke er der, den primære vægt ligger. En bomløs sadel fordeler ikke vægten ligeligt på hele anlægsfladen ligesom en bomsadel. Køb evt. en sadel brugt og prøv det af, hvis du køber brugt, taber du ikke penge så nemt.

  4. Rikke Jensen 05/07/2019 at 07:40

    Hej Gitte.
    Har du nogen erfaring med Heather Moffets FlexEE-sadler.
    Jeg har købt en DV hoppe, som deles med min datter på 14 år. Vores hoppe er en dressurhest, men hun har været uheldig, at få svære skader på den dybe bøjesene. Derfor har hun ikke været redet det seneste år. Vi er igang med genoptræning, har gået ture i 3-4 måneder, og dyrlægen/kirupraktor, har sagt god for at vi kan gå stille igang med skidture, et par gange om ugen, og ellers daglige gåture, af ca 1 time, på forskelligt underlag.
    Vi skal have ny sadel, og overvejer en bomløs sadel. Da vores hoppe er meget smidig, og sensibel i ryggen, og idet vi er to meget forskellige ryttere,vægtmæssigt.Hun har desuden en bouncy gang, som jeg synes har tendens til, at forsvinde med vores almindelige sadel. Vores hoppe har markeret manke, og her er min bekymring for smerter /tryk, hvis vi vælger en sadel som fx contack sadlen, som er uden kopfjern.
    Tak for, at du har lavet denne side, med alle de gode råd =)
    Mvh Rikke

  5. Gitte Olsen 29/01/2018 at 15:30

    Ja contact supreme er en anden model end jeg har. Den skulle efter sigende have en smallere sæde (for rytteren). Men Contact Primary, som jeg har, er rigtig dejlig at sidde i og en perfekt dressursadel, da du har en meget bedre kontakt med hesten og kan indvirke med sædet. Den er lidt mere levende end en bomsadel, men den har masser af støtte, så man sidder sikkert og korrekt. Hvad angår længden m.m. vil jeg kontakte Contact Saddlery, så du får de rigtige oplysninger om modellen i de forskellige størrelser osv.

  6. Lotte Rahbæk 29/01/2018 at 15:14

    Hej Gitte,
    Tak for skønt indlæg! Jeg har en hoppe på knap 6 år, som er temmelig svær at ligge sadel på – da hendes ryg er kort og lige, og jeg synes at hendes skuldre bliver “maste” uanset, hvilken sadel jeg ligger på hende. Jeg rider dressur og tur på hende. Den sadel jeg har nu er en Bates Isabell Werth 17 tommer, på 48 cm. En Cair model, så trykfordelingen skulle være god og mere fleksibel. Og ja, den ligger egentligt godt, men for at have 3-4 cm fra skulderen synes jeg den kommer for tæt på hoften – og den ryger desuden bare frem igen. Og nu har massør konstateret at hun er øm i både skulder og gjordleje, æv! Jeg har derfor overvejet en Contact Supreme (vidst nok en anden model end din?), men kan du oplyse om hvor mange cm den er? Og synes du, at det fungerer at ride dressur i den? Undskyld mit lange indlæg:-)

  7. Gitte Olsen 20/07/2017 at 21:45

    Jeg har ikke oplevet problemer med buler på ryggen, men ingen af mine heste har været særlig markerede. Hvis man er bekymret for rygraden kan man evt. lægge et underlag med paneler under.

  8. Fedt indlæg. Er selv ved at finde den perfekte bomløse sadel. Uden kopfjern helst!
    Har en Contack til lån pt. Og har prøvet mange andre. Er vild med contackt, dog med angst i forhold til at der ingen paneler er i! Giver det problemer?
    Min søster red i en contackt i 2 mdr. I den tid udviklede hendes islænder sig vildt meget, men pludselig fik den en bule på rygraden. Dyrlægen meder det er sadlen. Og siden hun ikke rider i contackt mere er bulen ved at blive mindre.

    Så……. tør jeg satse på en contackt????

  9. Gitte Olsen 06/06/2017 at 09:19

    Hej Annesofie,
    rideudstyr er temmelig dyrt og en stor del af udgiften ved at have hest. Særligt sadlen er ikke et sted man skal spare. Nu ved jeg ikke hvorfor din pony ikke kan rides uden sadel, men hvis det er fordi den er lidt “jumpy” og du har brug for noget mere sikkerhed, så er lammeskindsadlen et godt bud, så længe du rider hyggeridning. En ride-on-pad kunne også være en mulighed. Du kan ikke have stigebøjler i den, men stoffet gør at man sidder bedre fast, og der er også en rem man kan holde i. Barefoot Physio har en rigtig god trykfordeling og er billigere end lammeskindssadel. Skal du ride seriøst, er du nødt til at spare nogle flere penge op til udstyr. Det kan være rigtig svært at finde den rigtige sadel, og nogle gange er man nødt til at prøve sig frem mange gange, som dette indlæg også handler om. Derfor vil jeg først og fremmest råde dig til at købe brugt, da brugt udstyr næsten altid kan sælges til samme pris som man har købt, hvis man kun har brugt det en lille smule. Man skal selvfølgelig være OBS på at købe til den rigtige pris og huske at prutte lidt om prisen. Det er lidt besværligt, men der kan være mange penge at spare 🙂

  10. Annesofie Nielsen 04/06/2017 at 23:55

    Tusind tusind tak for de gode råd! Har været MEGET i tvivl angående min pony. Han kan ikke rides uden saddel (endnu) da han har haft en rigtig skidt start på livet og ikke er så gammel endnu ;( Har forgæves prøvet at gøre det behageligt at ride uden sadel med ham, men hver gang synes det at gå lige galt ;( Er lige blevet konfirmeret og har invisteret stort set alle mine penge i ham, men dog alligevel sparet lidt penge til en Lammeskindssadel.

    Jeg fandt en der passede perfekt til min MEGET kort rygget pony, dog svarede sælgeren aldrig… 😦 Nu må jeg lede videre, men må dog indse at pengene skal gå til en Christ Lammeskindssadel som jeg VIRKELIG ikke har penge til 😦 Mine forældre vil ikke ligge flere penge i hesteudstyr så ville høre om du evt. Havde nogle råd til hvad pokker jeg kan gøre 😦

    Håber du vil svare på denne lange besked, det ville betyde alverden ❤

  11. Gitte Olsen 31/03/2016 at 14:23

    Hej Lonnie, jeg er stadig meget glad for min Contactsadel og det er stadig den bedste bomløse jeg har prøvet til dato. Jeg synes den føles meget som en almindelig sadel, men den er nok lidt mere “levende” at sidde i. Nu er det også snart mange år siden, jeg har siddet i en bomsadel. Heste og ryttere er jo meget forskellige, og sadlen skal passe jer begge. Jeg satsede bare og købte en brugt sadel og tænkte, at hvis det ikke duede, så kunne jeg jo sælge den igen til samme pris, men det er jo en fordel, hvis man kender nogen, der har en, man kan prøve, inden man køber.

    Med en fleksibel sadel som Contact uden cobjern og bom, skal man være opmærksom på vægtfordelingen. Sadlen har ikke den samme evne til at vægtfordele som sadler med bom eller læderbom(arbejder på et indlæg om emnet). Derfor skal man overveje, hvilket underlag man bruger. I dressurridning behøver man ikke det helt store trykfordelende underlag, men skal man ride lange ture med let sæde, letridning og spring, så ville jeg helt sikkert lægge et meget trykfordelende underlag under som f.eks. Skito. Man kan ikke sige at én sadel er det bedste af det bedste, det kommer jo an på hvad man rider. Jeg elsker dog den tætte kontakt og den bevægelsesfrihed som Contactsadlen giver. Mine heste får en pæn ryg og skulder med god muskelsætning netop fordi, Contactsadlen er så fleksibel og giver dem bevægelsesfrihed. Samtidig har jeg altid i baghovedet, at sadlens evne til at trykfordele er begrænset og kræver særligt underlag, hvis jeg skal på langtur.

  12. Hej Gitte

    super side du har, min skattepige skal have det bedste og skal købe sadel, såå…

    Er du stadig vild med Contack sadlen, overvejer nemlig at købe en og vil gerne høre om din erfaring og brug af sadlen?

  13. Tusinde tak for gode råd i dette mareridt 😀 <3

Skriv kommentar

Din email vil ikke blive offentliggjort


*