En blog om heste og ridning

Fodring af heste i vandrefold

Jeg har haft vandrefold i snart 4 år nu, og jeg har eksperimenteret en del med, hvordan jeg bedst og nemmest fodrer. Ønskescenariet er, at hestene hele tiden har noget at nippe i døgnet rundt, får vandret frem og tilbage i vandrefolden, samt ikke får mere at spise, end de har brug for. Det har vist sig at være en meget vanskelig opgave hos os i hvert fald. Her en lille oversigt over, hvad vi har erfaret.

Mange små foderstationer i vandrefolden

Da jeg startede lavede jeg 8 foderstationer med slowfeeders af fodertønder. Jeg fordelte tønderne på hele sport i vandrefolden. To gange dagligt fyldte jeg tønderne. Det fungerede ikke helt efter hensigten… For det første vandrede hestene ikke. De gik bare til nærmeste station og så “camperede” de der, indtil tønden var tom og gik så videre til næste. De nåede således kun hele sporet rundt 2 gange på en dag! De nåede også ret hurtigt og effektivt at tømme tønderne. De fik således alt for meget wrap i for kort tidsrum. Det var besværligt og tidskrævende at fylde tønderne, og der blev hurtigt meget smattet omkring stationerne, som medførte er ret stort spild af wrap og meget mudrede ben.

Hest på vandrefold, der spiser af slowfeeder lavet af fodertønde med huller i bunden

To foderstationer med slowfeeders

For at gøre opgaven nemmere for mig selv og for at sikre underlaget bedre mod mudder blev 8 stationer til 2. Jeg lagde heavymats under. Heavymats er geniale, men de er svære at holde rene for rester af stråfoder, så der kom hurtigt et tykt lag af wraprester og mudder ovenpå, som var besværligt at fjerne ordentligt. Der var også stadig en del spild. Det var lidt nemmere, når der kun var to stationer, men hestene spiste stadig meget og hurtigt, så tønderne skulle fyldes 4 gange om dagen, hvis ikke de skulle stå uden stråfoder. Igen meget tidskrævende og hestene fik for meget mad.

Ad libitum wrap i åbnet balle

En af ulemperne ved at have vandrefold er, at det godt kan blive en MEGET stor tjeneste, du skal bede om, når du skal på ferie og mangler en til at passe. Af den grund besluttede jeg mig for at afprøve ad libitum wrap. Jeg havde læst andres erfaringer med, at hestene spiser meget i starten, og så begynder de efterhånden at slappe af, når de ved, at der altid er mad. På den måde skulle de nå et punkt, hvor de ikke spiser mere, end de har brug for. Derfor blev løsningen at sætte en minibig med wrap ind på folden og åbne den i toppen. Ret nemt, når ens mand har en rendegraver til at løfte med.

Sikke en fest! Hestene åd og åd og åd, og det de ikke åd, det spredte de over det hele, jokkede rundt i det og gødede i det. En minibig var væk på 5 dage og normalt holdt den 8-10 dage. Jeg holdte stædigt ved og “festen” fortsatte i månedsvis. Det var nemt – ingen tvivl om det, og bekymringer om mavesår var pist væk. Resultatet blev dog en flok temmelig overvægtige heste og subklinisk forfangenhed. De nåede aldrig til det punkt, hvor de slappede af og spiste mindre. Aldrig mere ad libitum her!

Hyppig udfodring i små mængder

Når hestene skal slankes og/eller rehabiliteres efter forfangenhed, har man brug for at fodre små mængder ofte. Mindst 4 gange om dagen ifølge dyrlæge og foderekspert Nanna Lutherson. I sommerperioden er det nemt at fodre direkte på jorden, det er bare at smide en lille bunke wrap/hø over hegnet. Det tager 2 minutter 4 gange om dagen. Om vinteren er spildet ofte større, men man kan evt. lægge stråfoderet under hegnet, hvor hestene kan nå det, men ikke træde i det. Vind kan også være et problem i forhold til spild. Generelt er hestene meget bedre til at spise op, når de kun får en lille smule af gangen. Hvis man er væk hjemmefra i mange timer om dagen, kan kravet om 4 fodringer dagligt dog være svært at overholde. Her kan løsningen være at lægge foder ud og lukke det af med et automatled, der springer op efter nogle timer.

Når hestene har forskellige behov

Nu er alle heste ikke ens, og man kan sagtens have en hest, der har brug for mere foder end de andre. Det kan reguleres på flere måder. Du kan f.eks. give krybbefoder til den tynde hest. Enten ved at tage den ud og så fodre den i stalden eller ved striglepladsen. Du kan også fodre i mulepose eller en mulespand, så det kun er den rigtige hest, der får foderet. Du kan også vælge at lukke den ind på en lille foderfold med ekstra mad i nogle timer. Der er ikke nogen helt nemme måder, men der er løsninger.

Fodring 4 gange dagligt og ud med slowfeeding

Her er løsningen blevet 1 foderplads i form af et pallebur med fliser under. Den er placeret i modsatte ende af sporet end vandet, for at give så meget vandring som muligt. Det er nemt at holde rent og tørt med fliser og giver mindst spild om vinteren, hvor hestene ikke vil spise wrappen, hvis først den er landet i mudderet. Det kan man jo egentlig godt forstå. Jeg fodrer 4 gange dagligt de fleste dage, og giver mest stråfoder til aften, da der er 8 timer til næste fodring. Jeg overvejer et automatled. Jeg må indrømme, at jeg synes, de er alt for dyre i forhold til det, man får. Meeen man glemmer nok, hvad det har kostet, når man først har købt det. Ideen er genial.

Jeg fodrer bare på jorden eller i et pallebur, der står ved hegnet. Lige på den anden side af hegnet ved foderpladsen står wrapballerne. Så behøver jeg ikke gå ind i folden. Det gør fodringen ekstremt nem, sikker og hurtig både for mig og for eventuelle hestepassere. 1 af fodergangene får hestene krybbefoder (roepiller+Hercules Allround Pellets), det får de i en spand, mens grovæderen (min gamle haflingerhoppe) bliver bundet op for sig selv. Hvis/når de to unge heste får individuelle foderbehov vil jeg bruge mulepose/mulespand.

Overvægt er et udbredt problem

Jeg er selv blevet meget opmærksom på hvilke sygdomme og problemer, som overvægt kan medføre f.eks. forfangenhed. Der har de senere år været meget fokus på mavesår, og løsningen har været rigeligt grovfoder. Det er bare ikke alle heste, der kan tåle det. Overvægt er mindst lige så skadeligt og udbredt som mavesår, og det nytter ikke at løse et problem med noget, der skaber et andet. Det er derfor blevet lidt nemmere for mig at “sulte” hestene med god samvittighed, fordi jeg ved, det er for deres eget bedste.

En ting jeg har opdaget er, at hestene i de pauser, hvor de ikke har adgang til foder, bruger en del tid på at vandre (yaaiiiihhh), mens de leder efter lidt græsspirer, wraprester m.m. under hegnet. Jeg ser dem også tit slå et smut ned til foderpladsen i bagerste ende af vandrefolden, for lige at tjekke, om de nu også havde spist helt op. Som regel er der lidt, som gør det umagen værd. Det med altid, at have adgang til foder, har vi droppet her.

Slowfeederen er også droppet, dels fordi den er besværlig at fylde (jeg har prøvet mange modeller), og dels fordi en af hestene har fået allergi, og derfor har bedst af, ikke at skulle mosle foderet for meget. Igen – vi kan ikke løse et problem med noget, der skaber et andet. Det at hestene har nogle pauser gennem dagen, hvor de ikke har maden serveret, har faktisk øget deres aktivitetsniveau hos os. Jeg har aldrig set dem vandre så meget, som efter vi har droppet slowfeeder og ad libitum.

Hvis jeg en er dag væk hjemmefra, eller vi er på ferie, bliver hestene kun fodret 1 gang dagligt og får lidt ekstra, så det holder i flere timer. Det er ikke optimalt, men jeg har ikke oplevet, at det giver problemer, hvis det kun er en gang i mellem og ikke mere end 2 uger i træk. Jeg må dog indrømme, at på sådanne tidspunkter ville et automatled være en stor hjælp, så jeg kommer nok til at punge ud til sådant et.

Realistiske løsninger er bedre end optimale

Jeg tror, det er vigtigt at finde løsninger, der fungerer, og som er realistiske at få gjort. At fylde 8 slowfeeders 4-6 gange om dagen er i hvert fald urealistisk for mig. Jeg får det simpelthen ikke gjort. 4 gange dagligt( morgen, middag, eftermiddag og aften)  over hegnet, det fungerer langt de fleste dage på året, og de dage hvor der kun bliver fodret 1-2 gange, der ved jeg, det er et kompromis, som jeg selv og hestene godt kan leve med.

Vi kan nemt gøre det så indviklet krævende for selv som hestejere, at vi ender i en ond cirkel af dårlig samvittighed, bekymringer og udbrændthed. Det optimale er svært at opnå, men man kan sagtens få sunde, glade og aktive heste, selvom man på nogle punkter, må gå på kompromis. Det gælder om at vælge den bedste realistiske løsning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *