Hjemmelavet slowfeeder med naturlig spiseposition

En hjemmelavet slowfeeder med naturlig spiseposition af en palle, pallerammer, trailerelastik og hønet

Jeg har gennem længere tid ønsket mig en slowfeeder med naturlig spiseposition. Gerne noget der er nemt, billigt, holdbart og nogenlunde sikkert og som kan laves af en husmor uden håndværkerevner. Jeg fandt på denne her, som jeg har testet i halvanden måned. Den fungerer perfekt.

Du skal bruge

Sådan laver du en slowfeeder med naturlig spiseposition

Sæt pallen der, hvor du skal bruge slowfeederen, eller i hvert fald tæt på, den er ikke nem at flytte rundt på, når den er skruet sammen

Sæt pallerammerne på og skru et bræt lodret fast på hver side således, at skruerne sidder fast i

  • bunden af pallen
  • den første palleramme
  • den anden palleramme.

Nu kan pallerammerne ikke skilles ad.

Hav elastikken klar. Den skal være ca. 2 meter, alt efter hvor elastisk den er. Hellere for lang end for kort, du kan altid justere senere.

Put fingrene gennem alle maskerne øverst i hønettet, og pas på du ikke taber dem, ellers kommer det til at tage dobbelt så lang tid. Fjern den almindelige snor i hønettet og træk i stedet elastikken gennem maskerne. Bind elastikken sammen i enderne.

Put hø i din slowfeeder og læg nettet over. Brug tapperne på pallerammerne til at fæstne elastikken hele vejen rundt. Vupti så har du en slowfeeder med naturlig spiseposition, du kan fylde op på 1 minut!

Elastikken bliver med tiden slap og skal strammes. Regn med at den skal skiftes 1-2 gange om året. Jeg foretrækker at fastgøre med elastik, fordi det er nemt og hurtigt, men også fordi det er mere sikkert end f.eks. karabinhager, som godt kan give nogle grimme skader på hestene. Elastikkens brudstyrke er rimelig lav. Her kan du købe elastiksnor eller i forskellige byggemarkeder.

Læs også Slowfeeding – hvorfor det?

Indlægget indeholder affiliatelinks

Kunne du lide denne artikel? Så giv os et Facebook

Få en besked når der er nye indlæg. Tilmeld dig nyhedsbrevet

Skriv kommentar

Din email vil ikke blive offentliggjort


*