Så er det traditionen tro blevet tid til at kigge tilbage på året der gik. Hverdagen 2021 var i høj grad præget af coronapandemien og året startede med endnu en benhård nedlukning og hjemmeskole for børnene i hele januar og starten februar.
Ny hest gav udfordring med fodringen
Når du har en blandet flok af heste med forskellige fodringsbehov og forskellig adfærd i forbindelse med fodring, så kan det godt blive lidt besværligt at have løsdrift og vandrefold. Mens jeg kun havde Stardust og Kornela, blev Stardust taget ud af folden én gang om dagen, bundet op og fik sit tilskudsfoder. Vi fik på den måde trænet at være bundet op, blive striglet og fik klaret fodringen samtidig. Efter Felicia kom til, så havde hun også behov for at blive fodret særskilt, så Kornela ikke stjal hendes mad. Samtidig har Felicia en rigtig dårlig vane med at stampe med forbenet ned i maden, mens hun spiser, hvilket giver et meget stort spild… som i halvdelen ender i mudderet. Der er også blevet ødelagt mindst 6-7 spande på den konto.
Derfor var jeg nødt til at tænke i nye baner. Jeg fik afprøvet at sætte en nakkerem fra en gammel grime på en spand og så give hestene spanden på som en mulepose. Det var en blandet succes. Jeg var meget skeptisk overfor, om hestene ville acceptere anordningen, men det blev faktisk det mindste af mine problemer. De fandt hurtigt ud af at en spand hængende over nakken var ensbetydende med mad og ikke noget at være bange for. Det største problem blev, at hestene i deres utålmodighed og iver slog med hovedet og løftede det helt op i luften. På den måde fik de lynhurtigt hældt deres foder ud i hovedet på dem selv og ud over jorden, så halvdelen endte i mudderet.
Derfor blev den endelige løsning, at de fik maden i en spand sat ned i et højt bildæk, så de ikke væltede spanden uden videre, og så blev Kornela bundet, mens de spiste, så hun ikke kunne stjæle de andres mad. Det løste dog ikke problemet med Felicias livlige forben, så til sidst fandt jeg en gammel jerngryde, som hun får mad i. Den går ikke i stykker uanset, hvor meget hun stamper i den med forbenene. Vi har dog stadig et lidt for stort foderspild efter min mening, så planen er at prøve med væghængte foderkrybber i det nye år.
Forberedelse til tilridning
Felicia blev 3 år i sommeren 2021, og selvom hun “kun” er selskabshest for Stardust, så synes jeg, hun skal tilrides. Hun var ganske rå, da hun kom, så årets første måneder er gået med at vænne hende til at blive håndteret. Vi har trænet følgende ting:
- At blive bundet op
- At blive striglet og rørt overalt
- At løfte ben og få renset og raspet hove
- Trække ture væk fra løsdriften og de andre heste
- Accept af tæt kropskontakt, f.eks. at man krammer hende, læner sig op af hende m.m.
- Tilvænning af trense og sadel
- Longering
- Indparkering ved skammel
- Accept af at man hænger over ryggen på hende
Sadeltest med Port Lewis Pad og lånte heste
I foråret 2021 fik jeg en Port Lewis Pad hjem fra Canada. Det er et underlag med en special ret fast gelé indeni, som du kan lægge under sadlen og teste, hvor godt den fordeler trykket. Port Lewis Pad har jeg købt, fordi jeg havde et ønske om at lave grundige tests af Cozy bomløs sadel, som jeg sælger i min webshop. Trykfordelingen i bomløse sadler debatteres ivrigt på sociale medier, og mange fremsætter ideer erfaringer, som desværre ofte er bygget på noget, de forestiller sig, teoretiserer sig frem til, eller bare har en følelse af. Det har været vigtigt for mig, at få sadlens trykfordeling testet grundigt på et sagligt grundlag.
Læs også Test af trykfordeling i bomløs sadel – med og uden trykfordelende underlag
Jeg startede ud med at teste på Kornela, som i en alder af 25 år efterhånden er temmelig svajrygget, markeret og muskelfattig. Det blev til en række test med hende, men jeg kan mærke på hende, at hun slet ikke har gnisten mere til at blive redet. Af den grund lavede jeg en aftale med min svoger og svigerinde om, at jeg kunne komme og ride lidt på deres heste. Jeg fik derfor også rig mulighed for at teste Cozysadlen på nogle andre heste.
Det har primært været Kornela, jeg har redet de seneste år, og hun er stille og roligt blevet dårligere og dårligere. Det har været en skøn afveksling, at få lov til at ride nogle yngre og mere friske heste. Det er blevet til en masse skønne ture med min veninde og min niece. Selvom jeg stadig sætter pris på en rask galop, så må jeg indrømme, at jeg efterhånden er mere til tanteridning. Der er ikke noget som en god snak med en veninde, mens man roligt skridter gennem et smukt landskab.
Traditionen tro – dagstur til Bildsø strand
Jeg har gennem flere år haft en slags tradition med at ride til stranden i maj måned inden, det bliver forbudt at ride der i juni, juli og august. Jeg fik lov at låne en hest, og turen blev planlagt sammen med min veninde og niece. Vi havde sadeltasker med proviant og jeg havde investeret i en sammenklappelig spand, så vi havde mulighed for at give hestene vand, når vi nåede til Bildsø Strand, hvor der er et offentligt toilet. Turen er cirka 25-30 km tur/retur alt efter hvilken vej, man rider. Vi skridtede det meste af vejen ud, og vejret viste sig fra sin bedste side. Blå himmel og gule rapsmarker. Maj er årets smukkeste måned! På hjemturen blev der plads til et par raske galopture. Jeg red i min Cozy sadel, og jeg var slet ikke øm efter turen, men træt det blev jeg nu alligevel.
Tilridning af Felicia
I juni måned fik Felicia rytter på for første gang mens min mand var wingman fra jorden. Det er altid et nervepirrende øjeblik, når man for første gang sætter sig rigtig op på ryggen af en utilredet hest, også selvom man har forberedt sig grundigt. Det gik så fint, og Felicia tog det så flot. Hun var super opmærksom, men helt rolig. Hen over sommeren skridtede jeg med hende på et lille stykke indhegnet græs lige ved siden af løsdriften, så hun kunne blive vant til rytter i helt trykke omgivelser. I efteråret begyndte vi at ride lidt ud på stubmarken og ned af vejen, og inden vi nåede vinter blev det også til en “firkanten rundt”, som er en lille tur på 1.5 km man kan ride ved os, hvor det meste af vejen er grus og markvej, men hvor der også er et lille stykke på asfalteret og let trafikeret landevej. Vi tager det helt roligt, Felicia er en ret opmærksom hest, og hun skal have tingene stille og roligt. Jeg håber på vi kan komme lidt mere ud i foråret 2022. Der er lang vej endnu før hun er færdigtilredet, men i kulissen venter Stardust, som jeg skal starte tilridning med i 2022.
