Der er kommet en ny hest i folden hjemme hos os. De to gule har fået selskab af en stor (sort)brun. Monique er købt med hjertet. Jeg spottede salgsannoncen i sensommeren 2015, men jeg var højgravid og slog det ud af hovedet. Gang på gang vendte jeg tilbage til annoncen, billederne og videoen ikke mindst. Det lød til at være en skøn hest. Så kom lillepigen til verden og for en tid drejede alt sig om Jul og den lille nye i vores familie.
På den igen
Da dønningerne fra en hektisk december måned havde lagt sig, kom jeg tilfældigvis ind på salgsannoncen igen. Den hest havde godt nok været til salg længe, og jeg tænkte at der bestemt måtte være noget galt med den. Alligevel kunne jeg ikke slå det ud af hovedet. Min mand var efterhånden ved at være lidt træt af at høre på mig fable om denne her skønne hest, der var til salg. “Skal vi køre op og hente den?” spurgte han. “Vi tager op og kigger, der må være noget galt med den, siden den ikke er solgt, men så kan jeg da i det mindste få det ud af hovedet” svarede jeg.
Vi fik lavet en aftale, og jeg havde sommerfugle i maven som et lille barn. For at gøre en lang historie kort, så mødte vi en meget rå hest, der dog er velsignet med det mest vidunderlige rolige blide sind. Hun havde stået stille i et år pga. en seneskade under tilridningen, og var aldrig rigtig kommet i gang igen. Jeg gik efterfølgende i tænkeboks i 24 timer og min mand spurgte mig kritisk:”Er du sikker på du vil have en hest mere?”. “Jeg vil gerne have DEN hest” svarede jeg. Så gik det stærkt, og få dage senere hentede vi Monique hjem.
Planer for fremtiden
De næste 14 dage skal Monique have fred til at falde til og lære sine nye foldkammerater at kende. Det går allerede forrygende, det var kun det første døgn, der var lidt hvinen og jagen rundt med hinanden. Efter få dage stod de alle tre og spiste af samme slowfeeder. Vi nøjes i første omgang med at strigle og gå lidt tur for at vænne Monique til de nye omgivelser. Herefter er planen, at vi starter op med en masse skridtture, så vi stille og roligt kan få genoptrænet hende og så hun fremadrettet kan bruges til tur og hyggedressur. Du kan følge Moniques udvikling her på bloggen, hvor jeg vil forsøge at skrive et indlæg om hendes forløb cirka en gang om måneden.
En reaktion
Hej Gitte. Hvor er det dog dejligt at høre at det går så godt. Om aftenen hvor jeg sidder og tjekker overvågningskameraerne, får jeg et billede af en tom boks og det giver et lille stik, selv om Monique ikke lige var vores type hest. Siden I hentede hende har jeg gået og talt til hende uden for boksen og haft dårlig samvittighed over at jeg ikke selv tog mig sammen til at få hende trænet op igen, men det lyder bestemt som om at hun nu har fundet den rette ejer. Du vil garanteret få en pragtfuld hest ud af hende. Tillykke med hende. Hun vil garanteret være 100% fri for unoder af enhver art, både på fold og jeres forhåbentlig mange ture. Er lidt mere rolig efter din mail og blog. Er sikker på at Monique vil få et bedre liv hos dig end her hvor der var så mange der hundsede med hende. Glæder mig til at se den tomme boks igen i aften på mobilos 🙂