Den 11. marts 2020 bliver en dag jeg aldrig glemmer, men ikke kun fordi det var den dag Mette Frederiksen lukkede Danmark ned. Det var nemlig også den dag, jeg hentede Stewart Stardust. Jeps, der er kommet en ny knallert på havnen… eller rettere sagt, er der kommet en ny hest i vandrefolden. Vi nåede det lige inden “spærretid”.
Stardust (som jeg har valgt er hans navn i dagligdagen) er min kommende ridehest. Han er en tyrolerhaflinger fra april 2019 efter Malussi og liz. Starkwind.
Jagten på en ny hest
Siden det stod klart i det sene efterår 2019, at det kun gik ned af bakke med Monique, har jeg så småt overvejet, hvilken hest jeg så skulle have. Når jeg kigger tilbage på mit liv med heste, må jeg blot konstatere, at de bedste oplevelser har været med haflingere eller fjordheste. Særligt har haflingeren Kornela givet mig utrolig mange gode ture, og jeg ville ønske at hun var 14 og ikke 24 år. Hun har uden tvivl de bedste år bag sig, men hvor ville jeg ønske mig en yngre udgave af hende… Derfor har jeg gået målrettet efter en haflinger.
Det er i den grad sælgers marked i øjeblikket, og udvalget af haflinger var ikke stort. Dem, der var til salg, blev hurtigt solgt. Jeg synes egentlig, jeg er blevet for gammel til det med ungheste, men på den anden side vil jeg også have noget ordentligt. En voksen sund haflinger på 150+ i stang har faktisk ikke været til at komme i nærheden af. Der var næsten ingen til salg, og de få der var, blev hurtigt solgt til høj pris. Derfor har jeg kigget på føl og plage.
At købe hest er en følelsesladet proces
Det er altid svært at vurdere et føl, for hvordan bliver de egentlig som voksne? Jeg har været rundt og kigge på nogle stykker, men jeg synes ikke rigtig jeg var klar. Tabet af Monique har virkelig gjort mig nedslået. For bare nogle år siden, synes jeg det var spændende med nye heste. Jeg er blevet ældre, og jeg har det bedst med heste, jeg kender. Jeg havde slet ikke lyst til en ny hest.
En veninde sagde til mig, at jeg havde det sådan, fordi jeg ikke havde mødt den rigtige hest. Det afviste jeg blankt som noget vås. Min næste hest skulle købes med fornuften og ikke på baggrund af en tilfældig følelse. Sådan var det med Monique, og det endte skidt.
Læs også 2019 var op ad bakke.
Det var så lige indtil, jeg mødte Stardust. Han startede med at give mig en ordentlig mulemøffer (hestekys?) på kinden. Resten er ren pladderromantik, jeg faldt bare for ham. Det var selvfølgelig et plus, at han havde flotte lige ben, velformede hove og en god størrelse, men det var helt sikkert hans personlighed, jeg faldt for. Jeg slog til få timer efter jeg havde mødt ham første gang.
At få hesten fra lille af giver et særligt bånd
Der er noget helt særligt over at følge en heste fra den er helt ung. Jeg prøvede det første gang, da jeg var 13 år, hvor jeg fik ansvaret for at passe en Welsh Mountain pony fra den var 6 mdr. til den blev 3 år. Senere har jeg også haft fjordhesten Monse (Stengårdens Mon Ami) fra han var 1½ år til han var 9 år. Han blev desværre ikke stor nok, ellers havde jeg haft ham endnu.
Læs også Det er ikke stangmålet, det kommer an på.
Man får et helt specielt bånd til heste, man har haft fra små af, og det er fedt at kunne præge dem fra starten.
Den unge må vente og den gamle holde ud lidt endnu
Jeg glæder mig til at følge Stardust, og planen er, at han skal være hos mig resten af hans liv. Selvom der går 2-3 år før, jeg kan forvente at ride ham, så ved jeg, at tiden jo flyver af sted og tålmodighed betaler sig. Fordelen ved at have rundet de 40 er heldigvis, at tiden går meget hurtigere, end da man var 20. Og hvis du synes, det er noget gammelkonesnak, så bare vent til du bliver 40!
Mens jeg venter på, at Stardust vokser sig stor, holder jeg stadig Kornela i gang. Det kræver lidt mere flid, tålmodighed og viden at holde en ældre hest gående, og jeg synes, jeg får gjort mig nogle gode erfaringer omkring gamle heste og hestehold i almindelighed. Man er heldigvis aldrig for gammel til at lære noget nyt. Men et indlæg om det at have en gammel hest, vil jeg gemme til en anden god gang.