En blog om heste og ridning

Varmt ridetøj til kolde vinterdage

Der er rim på græsset om morgenen og vinden er iskold. Vinteren er over os, og det det kan tage glæden fra de fleste ryttere, når tæerne er følelsesløse og lårene stikker og prikker af kulde. Jeg rider ude året rundt, og jeg vil gerne dele mine bedste påklædningstips med dig.

Rytter i varmt ridetøj

Skiundertøj

Inderst har jeg altid et sæt skinundertøj. Er det meget koldt er skiundertøj med uld virkelig effektivt. Seriøst – uld er et fantastisk materiale, der holder dig varm, tør og tempereret. Vælg merinould, den kradser mindre og er pengene værd.

Varme ridebukser

Jeg har et par softshellridebukser med fleece indvendigt. De er gode til almindeligt vintervejr og holder mig varm i lette frostgrader. Køb dem én størrelse større end normalt, så er der plads til et par skiunderbukser indenunder. Med et par termoridebukser og et par skiunderbukser med uld, kan du holde varmen på de fleste danske vinterdage. Når det er rigtig rigtig koldt, bruger jeg skibukser, men så snakker vi mindst -5 fem grader og strid blæst. Du kan også få skibukseagtige termoridebukse. Skibukser giver dog ikke samme tætte fornemmelse med hesten, og de er heller ikke elastiske, hvilket godt kan få dem til at gnave lidt, til gengæld er de varmere. Horze har dog lavet en model som er elastisk.

En funktionel jakke

Jeg har en praktisk vinterjakke (ligeledes fra Horze – og nej de sponserer ikke mig) med snefang og aftagelig hætte. Rid ikke med hætte, du kan risikere at hænge fast! Rider du på vej, er det en fordel med reflekser. Der er masser af lommer til nøgler, telefon mv. Sørg for at jakken som minimum går halvt ned over numsen, det giver lidt ekstra varme i forhold til en jakke, der går ind i livet. Sørg for at jakken har slidser i siden eller bagpå, så der kan blive ekstra plads, når man sidder i sadlen.

Rigtige vinterstøvler

Jeg har flere gange forsøgt at få fat i varme ridestøvler, men jeg måtte give op til sidst. Ingen kunne for alvor holde fødderne varme, når først man havde siddet i sadlen en halv times tid. I stedet har jeg købt et par rigtige vinterstøvler fra Sorel med en komforttemperatur ned til -25 grader. De holder fødderne varme, men de kan lettere sætte sig fast i stigebøjlen, derfor ridder jeg altid med sikkerehedsstigebøjler. Gå uden om dem med elatstik i siden, man kan sagtens sidde fast i dem, har jeg erfaret. Vælg i stedet dem med tåhætter.

Hjelmhue og halsedisse

Under ridehjelmen har jeg en hjelmhue, som kan købes i de fleste heste- eller sportsforretninger.

Læs også Hue eller ørevarmer til under ridehjelmen

På halsen har jeg en halsedisse – aldrig halstørklæde. Hvis du hænger fast i en gren, kan du blive revet af hesten og i værst fald kvalt. Halsedissen kan trækkes op over mund og næse, hvis det er virkelig koldt.

Skihandsker og undervanter

Almindelige vinterridehandsker og okay til de fleste vinterdage, men når det er rigtig koldt, bruger jeg skihandsker. De har ofte en gummiagtig belægning i håndfladen, så man har et godt greb på tøjlen. Man kan også få rideluffer, hvor lillefingeren har sin egen lomme. Det vil altid være mere varmt med en luffer end fingervanter. Når det er ekstra ekstra koldt, kan man supplere med en tyndere inderhandske i uld. De fås i butikker med skitøj.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OBS. For at undgå spam, skal jeg godkende din kommentar manuelt første gang, derfor kan der gå en dag eller to før den vises i kommentarsporet. Når du først har fået én kommentar godkendt, bliver den næste godkendt og vist med det samme.