Er denne hest dybfrossen? Nej, den er godt isoleret. Heste lider ikke i frostvejr, tværtimod er det godt for dem. Mine heste går i løsdrift, og jeg oplever ofte, når frosten rigtig bider, at folk med bekymret mine og medlidende tonefald spørger:”hvordan går det med hestene i denne her kulde?”. “Glimrende” svarer jeg uden tøven.
Heste trives i frostvejr
Det er min dybeste overbevisning, at hestene trives langt bedre i hård frost end det fugtige milde vejr, som den danske vinter ofte består af. Indenfor de sidste fem år, har jeg to gange oplevet, at mine heste frøs, og det var ikke i 15 grader frost eller snestorm…
Vinterpels er god isolation
Faktisk er deres vinterpels så velisoleret, at sneen bliver liggende på ryggen af dem, og jeg kan finde istapper i deres pels. Det er på efterårsdage, hvor vejret pludseligt er regnfuldt, blæsende, og med temperaturer omkring 0 grader, at de fryser, og så har de brug for læ. Så hjemmme hos os byder vi frosten velkommen.
Læs også Opstaldning i løsdrift