Indlægget er sponseret TDJ Andersen K/S
Hjemme hos os har vi lerjord, og hvert efterår bliver folden forvandlet til et rent mudderbad på de mest belastede områder. Jeg har tidligere etableret en permanent muddersikring foran løsdriften.
Læs også Undgå mudder på folden
Akutte mudderproblemer ordnet på en eftermiddag
Sidste efterår havde jeg dog fire heste i folden, og der var en del uro i flokken, så jeg havde akut behov for at etablere en ekstra foderplads, så alle heste kunne spise i fred. Jeg bestilte en palle med 60 TDJ Heavymats. Det var flere, end jeg skulle bruge, men jeg fik fragten gratis, og man kan altid bruge nogle ekstra måtter. De blev leveret herhjemme efter få dage, og på en eftermiddag havde jeg en stor mudderfri foderplads klar til hestene. Resten af måtterne blev hurtigt lagt ud på andre spidsbelastede områder på folden. Jeg skal helt klart have nogle flere heavymats, når jeg får råd…
De kan lægges ud af én person uden maskiner
Det anbefales at udlægge TDJ Heavymats på et plant område med lidt fald og ovenpå på 5 cm grus/sand og herefter fyldes 3 cm grus ovenpå. Jeg er dog ikke meget for at smide grus ud på foldene. Det forringer jordkvaliteten, og måske skal området bruges til noget andet end hestefold en dag. Jeg laver også tit om på min fold, og materialerne vil derfor gå til spilde.
Jeg lagde måtterne ud direkte på jorden og mudderet. Det har fungeret super godt. Det anbefales at fastgøre måtterne med spyd, men de har ligget fint på vores lerjord uden yderligere foranstaltninger. Det skal dog lige siges, at de ikke hedder heavymats for sjov. De er ret tunge, så man er træt i arme og ben, når man er færdig med at lægge dem. Brug evt. et gammelt træktov til slæbe måtterne hen på plads, så skåner du ryggen.
Overfladen på måtterne har sådan nogle knopper, og hvis dine heste er ømtåede, skal du lægge noget ovenpå måtterne f.eks. grus eller jord. Jeg lod bare hestene bruge det, og efter kort tid havde de selv slæbt jord op på måtterne, så overfladen blev jævn. I løbet af året, der er gået, er måtterne næsten blevet usynlige, og der vokser græs ovenpå dem.
Heavymats kan flyttes og genbruges
Jeg har det med at lave om på folden fra år til år. I år eksperimenterer jeg med vandrefold (Der kommer snart et indlæg om det. Tilmeld dig nyhedsbrevet, så får du besked). Jeg har heller ikke fire, men to heste på folden. Derfor har jeg netop hevet alle 60 måtter op af folden igen og lagt dem om til nye stier og foderpladser. Jeg har bare løftet hjørnet af måtterne med en spade. Så har jeg trukket et gammelt træktov gennem et af drænhullerne og så træææk! Vupti måtten er oppe igen, og lige så god som ny. Det er genialt!
TDJ Heavymats er ikke den billigste type jordarmering, men når man tænker på, hvor nemme de er at lægge, og at man bare kan hive dem op og genbruge dem, så synes jeg afgjort, de er pengene værd. For nogle vil det være den bedste og billigste løsning. Har du hestene på lejede arealer, kan du tage måtterne op den dag, du flytter, og tage dem med eller sælge dem. Det er heller ikke alle, der har lejede arealer, som kan få lov at lægge stabilgrus, knust beton m.m. ud på foldene. Der er heavymats et super alternativ.
Den perfekte jordarmering til vandrefold
Som sagt er jeg ved at lave vandrefold, og det slipper I ikke for at høre om, hvis I følger med på bloggen. Her i sommers har jeg på en af mine nyanlagte stier udlagt græsarmeringsriste fra Jem og Fix og fyldt jord i dem. De egner sig IKKE til smalle stier, som man bruger i vandrefoldskonceptet. Flere af ristene er trådt i stykker i kanten. Jeg vil helt sikkert anbefale TDJ Heavymats til vandrefolde i stedet. De går ikke i stykker, og når du beslutter dig for at ændre lidt på stierne (og det gør du!), så er det bare at hive dem op, og lægge dem et andet sted.
8 Responses
Nogen er ved om man kan købe måtterne brugt
Du kan godt være heldig at finde nogle brugt, men min erfaring er at de hurtigt bliver solgt.
Hej
De ser lidt besværlige ud at muge ud på?
Vi har en udfordring med at vores heste besørger i “løbe” gangen ud til vinterfolden og derved træder det ned i jorden, og gør det besværligt at muge, derfor søger vi nogle plader der kan ligges som gør det nemmere at muge ud på, hvad ville du sige om disse plader?
Måtterne har ligesom nogle kanter og knopper på på oversiden. De har til formål at gøre måtten mere skridsikker og til at holde på evt. sand eller grus som lægges ovenpå måtterne. I forhold til mugning, så opsamler jeg med staldbutler, og hvis der er meget bruger jeg en rive til at samle en stor bunke med, og så fjerner det meste med en greb og det sidste nederste med staldbutler. Det synes jeg ikke er besværligt. Hvis der kommer hø/halm på måtterne sammen med gødning og mudder, bliver det ret besværligt at muge, staldbutleren duer ikke til hø/halm og grebens tænder går imod knopperne og kanterne på måtterne, når man skal tage det sidste nederste møg. Håber det giver mening..? Derfor har jeg lagt for nogle år siden lagt fliser under selve foderpladsen i stedet for måtter. Fliserne er nemme at holde rene, men de kan godt blive ret glatte, når det er vådt og smattet, det gør måtterne ikke. Husk at måtterne helst skal lægges ud, mens det er tørt. Hvis du lægger dem i mudder, vil en del af mudderet komme op gennem hullerne, det kan godt blive smattet og møg kan blive æltet sammen med mudder, og så er det ikke helt så nemt at muge længere 😀
De ser meget bløde ud. Jeg har lagt TTE i min fold. Der kan køres på dem med maskiner. Det er dyrt, men der har intet mudder været hvor de ligger.
Det er ikke meget bløde, men blødere en f.eks. græsarmeringplader. Jeg har ikke personlig erfaring med tte, men har prøvet hit-riste og græsarmering fra jem og fix og der er problemet desværre at de med tiden knækker særligt i kanterne, og det er absolut umulige at lægge om. Fordelen med heavymats er at du bare kan lægge dem ud på et rimelig ujævnt underlag og de former sig efter underlaget, og så er de super nemme at hive op og lægge et andet sted efter behov, men de kan ikke bære maskiner medmindre du lavet et fast underlag under
Hejsa
Har et spørgsmål kan man kører på dem
Lægge dem foran foderhus hvor man kører ind med Frontlæsser
Hvis underlaget er blødt og du vil køre på det, så skal der noget stabilgrus under, ellers tror jeg det i bliver noget rod