Heavymats – nemt og effektivt mod mudder i hestefolden

Hjemme hos os har vi lerjord, og hvert efterår bliver folden forvandlet til et rent mudderbad på de mest belastede områder. Jeg har tidligere etableret en permanent muddersikring foran løsdriften.

Læs også Undgå mudder på folden

Akutte mudderproblemer ordnet på en eftermiddag

Sidste efterår havde jeg dog fire heste i folden, og der var en del uro i flokken, så jeg havde akut behov for at etablere en ekstra foderplads, så alle heste kunne spise i fred. Jeg bestilte en palle med 60 TDJ Heavymats hos TDJ Andersen K/S. Det var flere, end jeg skulle bruge, men jeg fik fragten gratis, og man kan altid bruge nogle ekstra måtter. De blev leveret herhjemme efter få dage, og på en eftermiddag havde jeg en stor mudderfri foderplads klar til hestene. Resten af måtterne blev hurtigt lagt ud på andre spidsbelastede områder på folden. Jeg skal helt klart have nogle flere heavymats, når jeg får råd…

De kan lægges ud af én person uden maskiner

Heavymat lagt direkte ovenpå mudderetDet anbefales at udlægge TDJ Heavymats på et plant område med lidt fald og ovenpå på 5 cm grus/sand og herefter fyldes 3 cm grus ovenpå. Jeg er dog ikke meget for at smide grus ud på foldene. Det forringer jordkvaliteten, og måske skal området bruges til noget andet end hestefold en dag. Jeg laver også tit om på min fold, og materialerne vil derfor gå til spilde.

Jeg lagde måtterne ud direkte på jorden og mudderet. Det har fungeret super godt. Det anbefales at fastgøre måtterne med spyd, men de har ligget fint på vores lerjord uden yderligere foranstaltninger. Det skal dog lige siges, at de ikke hedder heavymats for sjov. De er ret tunge, så man er træt i arme og ben, når man er færdig med at lægge dem. Brug evt. et gammelt træktov til slæbe måtterne hen på plads, så skåner du ryggen.Heavymat er næsten skjult af jord og græs

Overfladen på måtterne har sådan nogle knopper, og hvis dine heste er ømtåede, skal du lægge noget ovenpå måtterne f.eks. grus eller jord. Jeg lod bare hestene bruge det, og efter kort tid havde de selv slæbt jord op på måtterne, så overfladen blev jævn. I løbet af året, der er gået, er måtterne næsten blevet usynlige, og der vokser græs ovenpå dem.

Heavymats kan flyttes og genbruges

Jeg har det med at lave om på folden fra år til år. I år eksperimenterer jeg med vandrefold (Der kommer snart et indlæg om det. Tilmeld dig nyhedsbrevet, så får du besked). Jeg har heller ikke fire, men to heste på folden. Derfor har jeg netop hevet alle 60 måtter op af folden igen og lagt dem om til nye stier og foderpladser. Jeg har bare løftet hjørnet af måtterne med en spade. Så har jeg trukket et gammelt træktov gennem et af drænhullerne og så træææk! Vupti måtten er oppe igen, og lige så god som ny. Det er genialt!

TDJ Heavymats er ikke den billigste type jordarmering, men når man tænker på, hvor nemme de er at lægge, og at man bare kan hive dem op og genbruge dem, så synes jeg afgjort, de er pengene værd. For nogle vil det være den bedste og billigste løsning. Har du hestene på lejede arealer, kan du tage måtterne op den dag, du flytter, og tage dem med eller sælge dem. Det er heller ikke alle, der har lejede arealer, som kan få lov at lægge stabilgrus, knust beton m.m. ud på foldene. Der er heavymats et super alternativ.

Den perfekte jordarmering til vandrefold

Heavymats brugt som jordarmering i vandrefoldSom sagt er jeg ved at lave vandrefold, og det slipper I ikke for at høre om, hvis I følger med på bloggen. Her i sommers har jeg på en af mine nyanlagte stier udlagt græsarmeringsriste fra Jem og Fix og fyldt jord i dem. De egner sig IKKE til smalle stier, som man bruger i vandrefoldskonceptet. Flere af ristene er trådt i stykker i kanten. Jeg vil helt sikkert anbefale TDJ Heavymats til vandrefolde i stedet. De går ikke i stykker, og når du beslutter dig for at ændre lidt på stierne (og det gør du!), så er det bare at hive dem op, og lægge dem et andet sted.

Indlægget er sponseret

Kunne du lide denne artikel? Så giv os et Facebook

Få en besked når der er nye indlæg. Tilmeld dig nyhedsbrevet

4 Kommentarer

  1. Gitte Olsen 29/10/2017 at 09:44

    Det er ikke meget bløde, men blødere en f.eks. græsarmeringplader. Jeg har ikke personlig erfaring med tte, men har prøvet hit-riste og græsarmering fra jem og fix og der er problemet desværre at de med tiden knækker særligt i kanterne, og det er absolut umulige at lægge om. Fordelen med heavymats er at du bare kan lægge dem ud på et rimelig ujævnt underlag og de former sig efter underlaget, og så er de super nemme at hive op og lægge et andet sted efter behov, men de kan ikke bære maskiner medmindre du lavet et fast underlag under

  2. De ser meget bløde ud. Jeg har lagt TTE i min fold. Der kan køres på dem med maskiner. Det er dyrt, men der har intet mudder været hvor de ligger.

  3. Gitte Olsen 23/09/2017 at 11:49

    Hvis underlaget er blødt og du vil køre på det, så skal der noget stabilgrus under, ellers tror jeg det i bliver noget rod

  4. Thomas Nielsen 23/09/2017 at 11:32

    Hejsa
    Har et spørgsmål kan man kører på dem
    Lægge dem foran foderhus hvor man kører ind med Frontlæsser

1 Trackbacks & Pingbacks

  1. Turen gik til Hest og Rytter 2018 i Herning

Skriv kommentar

Din email vil ikke blive offentliggjort


*