Ja, indlægget lyder lovende, men det kræver, at du allerede har en fold og evt. et læskur. Jeg er sprunget ud anlæg af vandrefold herhjemme. Jeg har en mere omfattende, dyr og langsigtet plan for, hvordan det skal blive. Men i sommers ville jeg bare gerne i gang. Derfor har jeg lavet en billig midlertidig vandrefold, og det tog kun en eftermiddag.
Sådan lavede jeg hurtigt en billig vandrefold
Jeg har i forvejen en fold på ca. 70×70 m, det vil sige ca. 5000 m2. Her har jeg opsat et såkaldt inderhegn. Dette her brugte jeg:
- 6 imprægnerede træpæle Ø 8×175 cm
- 5 ringisolatorer
- 1 ledbeslag
- Et ledhåndtag
- ca. 25 tentorpæle 150 cm med to klokker
- 250 m 3 mm polysnor med 6 ledere (se link længere nede)
- Et pælebor
- En hammer
- 5 m jordkabel
- trådsamlere
Jeg udmålte et stykke på 22×38 meter til hvileområde i det ene hjørne af folden. Hvileområdet skal være minimum 20 meter bredt og skal overholde lovens krav til foldstørrelse, som afhænger af antallet af heste.
Læs også Hvor stor skal folden være til heste – beregn her
Jeg hører ofte at folk siger, de ikke har råd til at lave vandrefold. Til dem vil jeg bare sige, at det behøver ikke være så dyrt. Efter nogle måneder med en simpel vandrefold, så kan jeg se, at hestene bevæger sig mere og har det bedre. Økonomien behøver ikke være en forhindring, du kan faktisk gøre en forskel for dine hestes velfærd på et meget lille budget. Du kan altid løbende forbedre i takt med, at du har pengene.
Stier langs foldens kant
Herefter satte jeg træpæle i hjørnerne, således at der kunne laves stier langs med foldens yderhegn. Træpælene har jeg sat med et pælebor, som er et godt redskab at have, når man har egen fold. Når du kun skal sætte nogle få pæle, er et almindeligt hånddrevet pælebor rigeligt fint. På 5 af pælene satte jeg en ringisolator og på den femte pæl et ledbeslag. Med lidt god vilje kan de skrues i med hånden, men du kan også bruge boremaskine. Mellem hjørnerne har jeg sat tentorpæle, de er nemme at banke i med en hammer.
Jeg har varieret bredden på sporene fra 2-4 meter. Jeg har kun to heste i øjeblikket, så der er ikke fare for at nogle bliver fanget. Har du flere heste, skal du nok ikke lave det smallere end 4 meter, for at undgå, at en hest nederst i hierarkiet bliver fanget mellem to heste højere oppe i hierarkiet. Sporets længde er et beskedent 230 m på nuværende tidspunkt.
Kun en tråd men mulighed for to
Mine heste er flinke til at respektere hegnet, så jeg har faktisk kun sat én tråd på inderhegnet, men der er mulighed for at sætte to på, hvis jeg får en lille fræk pony en dag. Håber da at lillepigen på 2 år, arver sin mors interesse for heste.
Jeg har brugt en 3 mm polytråd med 6 ledere til inderhegnet. Den er nem at håndtere, den kan bindes sammen og passer til klokkerne på tentorpælene. Jeg synes at den helt tynde polytråd på 2 mm med 3 ledere bliver for tynd og usynlig. Generelt når du bruger polytråd eller polyreb, skal du lave så få samlinger som muligt, da de nedsætter ledningsevnen i hegnet.
Strøm på inderhegnet
For at få strøm på inderhegnet gravede jeg en rende mellem yderhegnet og inderhegnet og lagde et jordkabel i. Jordkablet er sat fast på inderhegn og yderhegn med trådsamlere for at opnå størst mulig ledningsevne.
For at beskytte jordkablet har jeg lagt en birkestamme og nogle store sten der, hvor kablet er gravet ned. Så undgår jeg, at hestene træder det op der, og de får lidt ekstra forhindringer på vandrefolden. Win win 🙂
Midterområdet har jeg brugt til at lade hesten afgræsse 1-2 timer hver morgen, når sukkerindholdet er lavt. Hvis dine heste er meget følsomme overfor græs, kan du i stedet lave hø på det.
Fodring på vandrefolden
Her i sommerperioden har jeg bare spredt hø ud på sporet. Faktisk er der noget, der tyder på, at det giver mest bevægelse på vandrefolden. Læs bare denne artikel på rochestertrailriders.com. På dage hvor det var blæsende, har jeg lagt høet under store grene, som ligger på sporet som forhindringer. Det behøver faktisk ikke være så avanceret.
Mine første erfaringer med vandrefold
Jeg må indrømme at mine første erfaringer med vandrefold er enormt positive. Da jeg anlagde folden i sommerperioden, var der stadig en del græs på sporene, men jeg kunne straks se, at hestene begyndte at bevæge sig mere, blot fordi der var et spor.
Der er lidt mere arbejde i det daglige med en vandrefold om sommeren, hvor hestene bare plejer at passe sig selv på græs. Til gengæld har jeg i denne sommer kunne glæde mig over slanke, aktive heste.
Kornela var så uheldig at få en seneskade i forsommeren, som var så slem, at jeg frygtede hun måtte aflives. Efter en uges ro på et lille aflukke, blev hun sluppet ud på vandrefolden. Da jeg startede hende op igen her i det tidlige efterår, så var der intet at mærke. Jeg er sikker på, at det er den ekstra vandring, der har gjort, han hun er kommet sig så hurtigt.
Nye rutiner med vandrefold
Min daglige rutine er, at jeg lukker hestene 1-2 timer på græs om morgenen og klargører to spande med roepiller og vitaminer. Når det er tid til at komme ind fra græs, giver jeg dem spandene. Det får dem til at komme i rask trav med glade vrinsk. På den måde kan jeg nemt lukke for midterstykket, mens de spiser vitaminer. Om eftermiddagen spreder jeg hø ud på sporet, som er ca. 200 m og fjerner evt. klatter i læhuset. Sammenlagt bruger jeg 20-30 minutter hver dag, og det er egentlig ikke så slemt.
Vandrefold om vinteren på lerjord
Da jeg lavede vandrefold på en eftermiddag, vidste jeg godt at på vores lerjord, ville det blive noget forfærdeligt smat i løbet af efteråret. Min tanke har været, at nu ville jeg lige se, hvor slemt det blev. Hvis det bliver helt uudholdeligt, så er planen at fjerne tråden på inderhegnet og lade hestene gå i hele folden i den første vinter. I skrivende stund har vi en del mudder på et stykke af stierne, men en god del af sporet er faktisk okay tørt. Jeg har et mudderfrit område foran læhuset, og jeg har også nogle heavymats på de værste steder.
Læs også Heavymats – nemt og effektivt mod mudder i hestefolden
Det betyder faktisk at halvdelen af sporet er okay, og den anden halvdel er moderat mudret (ca. 5-10 cm mudder), så indtil videre tolererer vi mudderet. Har du en hest der er meget følsom overfor græs, er det rent faktisk en fordel, at hesten jokker sporet op om vinteren, for så kommer der ikke ret meget græs om sommeren.
Masser af planer og eksperiementer, som du kan læse mere om på bloggen
Jeg har selvfølgelig masser af planer. Faktisk er jeg blevet helt bidt af det, og planlægger forskellige ting, jeg skal prøve af. Jeg skal have fat i en GPS-tracker, så jeg kan følge med i, hvor meget hestene bevæger sig, og hvordan jeg får dem til at bevæge sig mest muligt. Der skal eksperimenteres med foderstationer og der skal lægges en plan for muddersikring af sporet. Vi har et lille stykke med træer ved siden af folden, hmm det må også kunne udnyttes. Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med på min blog, for det kommer helt sikkert til at handle om vandrefold.
11 Responses
Hej Gitte.
Meget spændende læsning.
Jeg har en tyk fjordhest, og en forfangen islænder. Dyrelæge siger ingen græs.
Vi har lige købt ejendom med 5 hektar jord. Hvordan får jeg lavet en god vandre fold til dem, og hvordan får man græsset væk. Vil købe sådan et led som selv kan åbne, så de får 4 portioner wrap om dagen. Det er et meget bakket område, så traktor vil vælte hvis man kører der.
Håber du kan give lidt fif og indput.
Mvh Jonna.
Hej Jonna,
hvis man ikke kan bearbejde jorden med maskiner vil den nemmeste måde at fjerne græsset på nok være at sprøjte med Roundup… Jeg ved, at det nok ikke er det mest miljøvenlige råd, men måske bliver det kun nødvendigt at gøre én gang. Jeg ved at nogle fræser deres spor, men skal det gøres med en håndfræser, er det også et meget stort arbejde. Jeg har selv næsten ingen græs på vores spor. Det er aldrig blevet sprøjtet eller lignende, men efter en enkelt vinter, hvor hestene har fået lov at pløje det helt op med hovene, så er græsset stort set væk. I kan altså vente med at lukke hestene ind på vandresporet til det bliver efterår/vinter og gerne i en våd periode og så sørge for, at der er noget foder i den ene ende og vand i den anden, så skal hestene nok hurtigt få pløjet græsset op. I kan eventuelt slå græsset inden, så der er så lidt græs som muligt. Når det kommer til forfangenhed, så har mængden af græs også meget at sige. Enkelte heste tåler dog slet ikke den mindste smule græs, så det skal du vurdere om gælder for dine heste. Tænk også i lange smalle spor, når der kun er to heste, behøves der ikke være så meget bredde, og de får hurtigt slidt græsset ned, hvis sporet er smalt.
Kære Gitte.
Hvor er det spændende at læse om dine erfaringer med vandrefold. Jeg har længe tænkt at det var det vi skulle lave når vi engang skulle have ‘hestene hjem’. Det er endelig blevet til virkelighed – vi har købt er lille landsted med 1,5 hektar grund. Vi skal nu bruge det næste års tid på at få etableret stald (gammel lade der skal bygges om) og at få styr på fold.
Vores ene hest er en Haflinger som har tendens til at blive MEGET rund om sommeren. Vi har desværre måtte give han mundkurv på nu – og det er jeg ikke særlig glad for. Jeg tænker derfor at det giver SÅ god mening med vandrefold. Og nu har vi pladsen til det. Lige nu ligger jordstykket brak og skal derfor have ‘en overhaling’ af en landmand inden vi for alvor kan gå i gang. Vil gerne i kontakt med dig for råd og sparring. Håber du har tid og lyst til det.
Mvh Sine Søltoft
Sendt fra min iPhone
Hej Gitte
Hvad er din erfaring med vandrefold vs. jordfold? Er det ene bedre end det andet? Kan du aktivere dine heste nok, hvis de går på jordfold/vandrefold? Hvordan bliver det med tyggetid?
Det var mange spørgsmål, I know 😅
Mvh Line
En vandrefold kan godt være det samme som en jordfold. Nogle vandrefolde har græs på stierne, mens andre er fri for græs, og derfor er en slags jordfold. Min erfaring er at græs er problematisk for de fleste heste og især de nøjsomme typer som f.eks. Haflinger, Fjordhest, Islænder, Shetlænder osv. Vi har droppet græsset det seneste år, og det har forbedret hestenes helbred markant.
Hvis din jordfold er meget stor, så vil hestene nok være lige så aktive som i en vandrefold. Problemet med en stor jordfold er, at det er besværligt at holde den fri for græs og jorden bliver også på sigt dårligere, fordi den udvaskes for næringsstoffer. Jordfold støver også i sommerhalvåret og kan give hoste hos hesten. Det smarte ved vandrefold er at hestene kan bevæge sig længere distancer på et mindre areal uden græs. Problemer med udvaskning af næringsstoffer og støv bliver mindre, da det er en smal sti, der er bar jord frem for en kæmpe fold.
Tyggetiden afhænger lidt af, hvordan man gør det. Nogle giver grovfoder ad libitum, så der er jo meget tyggetid. Jeg må dog erkende, at uanset om jeg fodrer flere steder i vandrefolden og i slowfeeder, så kan mine heste ikke tåle fri adgang til grovfoder. De bliver for tykke. De fodres i stedet 4 gange om dagen, hvor grovfoderet gives på jorden. De bruger derfor ikke vildt meget tid på at spise deres foder. Til gengæld går der meget tid med at gå rundt langs sporet og nippe græs under hegnet. Vi er derfor ikke 100% græsfri, men de får meget, meget lidt græs, men bliver alligevel aktiveret. Jeg vil sige at gevinsten med ekstra aktivitet opvejer ulempen ved at de trods alt får en smule græs.
Hvis man har heste som slet ikke tåler græs, ville jeg nok vælge at sprede grovfoderet ud i kanten under hegnet, hvor hestene kan nå men ikke træder, og sørge for at grovfoderet blev spredt langs hele sporet, for at give mest mulig aktivitet. Det er dog noget tidskrævende for ejeren 🙂
Hej. Tak for video. Som får til en hestepige der har gået lovning på at låne 2 heste, er jeg gået på infosøgming på nettet🙂.
Grundlæggende, hvad er så tanken bag en vandrefold?. Vil en alm stor fold med spredte foderstationer ikke give samme effekt?.
Du siger at det er godt de græsset forsvinder på stien. Hvad er grunden til det, og ville det ikke være bedre med bredere sti så det ikke trædes op?
Det store areal i midten, får de aldrig adgang til dette, eller er de der få timer om dagen?
Tak for evt svar🙂. Er lige startet en stejl læringskurve vedr heste😆😆.
I naturen bevæger heste sig på stier. Giver du heste adgang til et meget stort foldområde, vil man også hurtigt se at de har det med at gå på de samme spor. Stierne i vandrefolden har to formål. 1. At stimulere og tilfredsstille hestens naturlige adfærd i forhold til at bevæge sig på spor. 2. At begrænse adgangen til græs. I princippet kan man godt få samme effekt ved en stor fold med mange foderstationer, men så må man gøre noget for at fjerene græsset.
Min erfaring er at heste meget dårligt tåler det græs, vi har i det danske klima. Der er for meget fruktan (sukker) i græsset og det går ud over hestenes sundhed. Mange heste udvikler en tilstand, der kan sammenlignes med type-2-diabetes hos mennesker. Jeg har tidligere brugt midterstykkerne til afgræsning i nogle timer hver dag. Det er jeg dog holdt op med, da én af hestene blev forfangen, selvom den kun gik 2 timer på græs MED mundkurv. Det er min oplevelse, at når hestene har gået et ½-1 år på jordfold/vandrefold så forbedres deres sundhedstilstand, fodertilstand og hovkvalitet markant.
Problemet med de græsfrie folde er, at de bliver frygteligt mudrede, medmindre man bor på en meget let sandjord. Derfor lægger mange også enten grus, sand eller jordarmering/måtter for at sikre stierne mod mudder. Det er dyrt og tidskrævende. Derfor kan det være en god ide at prøve ideen med vandrefold af i sommerhalvåret og så bruge tid og penge på armering af stierne senere. Man kan også vælge at lukke stierne om vinteren, og så holde hestene på en mindre jordfold/ridebane, med drænet underlag. Bare man ikke lukker dem på græs… Det lyder stadigt skørt i manges ører, at heste ikke skal på græs, men jeg er blevet overbevist efter at have set en meget positiv udvikling hos mine egne heste, efter jeg har vinket farvel til græsset.
Tentor pæle er IKKE velegnet til heste. Hvis de får benene i tråden trækker de tentor pælene med op af jorden og risikerer at få dem i maven eller andre steder på kroppen!
Det er ikke min oplevelse at tentorpæle er mere risikable end andre slags pæle. Mine heste har et par enkelte gange hen over de sidste 10 år været i hegnet. Der har pælene højst bukket sig lidt og tråden knækket som den skulle. Det er naturligvis vigtigt man bruger tråd med lav brudstyrke samt slår tentorpæle godt ned i jorden.
Hej Gitte,
Hvordan kommer man i kontakt med dig?
Du kan bruge kontaktformularen nederst på denne side eller du kan sende en mail til post@gitteshjemmesider.dk