Kender du de dage, hvor det bare gik, som det skulle? Hvor rideturen var en helt gennemført fornøjelse?
Når man arbejder med levende dyr og iøvrigt færdes udendørs og på trafikeret vej, så er man sjældent herre over, om det bliver en god eller dårlig ridetur. Nogen gange så er vejret bare dårligt, du møder hensynsløse billister, der bare ræser forbi, eller din hest er EKSTRA nervøs, stædig eller fræk lige den dag.
Husk de gode dage
Sådan nogle dage kan godt tage modet fra selv de mest motiverede ryttere. MEN så er der jo også de dage, hvor alt er godt og dem skal man huske. Sådan en dag har jeg haft i dag.
Da jeg havde afleveret ungerne her til morgen, gik jeg ud for at hente Monique ind til en ridetur. Solen skinnede fra en intens blå himmel. Alt var beklædt med et fint lag dekorativt rim. Vinden som ellers har fejet ind over marken, de sidste dag var helt væk. Fuglene sang og solen havde så meget magt, at jeg kunne mærke den varme mine sorte ridebukser.
Monique stod nede på folden og solede sig. På grund af frostvejret var hun helt ren. TOTAL OPTUR, når hun normalt er smurt ind i mudder fra top til tå. Opsadlingen tog 10 minutter, hvor det normalt ville have taget mindst en halv time, for at få hende bare nogenlunde ren. Hun er som regel lidt dum at indparkere, men i dag stillede hun sig helt stille ved trappen, og jeg kunne ubesværet stige op uden at rykke og hive i sadlen.
Så red vi ud i det frostklædte landskab. Det is, der ellers har ligget på vejen de sidste par dage, og gjort det super glat, må være smeltet, for vejen var fri for is og ikke spor glat.
Så af sted ud i det blå. Snart kom vi til et “farligt sted”, hvor jeg altid er nødt til at stige af og trække Monique forbi. I dag lykkedes det mig at overtale hende til et gå forbi, mens jeg sad på ryggen. Ja, faktisk klarede vi hele den 5 km lange tur uden, at jeg måtte stige af. Vi mødte både hensynsfulde lastbiler og biler samt fremmede heste, og hun klarede det så flot.
Et minde er gemt til senere brug
Denne ridetur vil jeg gemme i det inderste af mit hjerte resten af mine dage. Når jeg bliver gammel eller syg og ikke længere kan ride, så vil jeg sidde og mindes denne dag og denne tur, hvor alt gik godt, hvor solen skinnede og verden bare var venlig og åben. Tak for turen Monique!