En blog om heste og ridning

Få en frisk hest under kontrol – 5 trin

Nogle heste har det med at lægge sig tungt på biddet og bare løbe afsted med sin rytter. Med en frisk hest, kan du som rytter se dig nødsaget til konstant at have helt korte tøjler på hesten. Efter en ridetur  er du helt smadret i arme og skuldre, fordi du har brugt så mange kræfter på at holde hesten. Det er hverken rart for hest eller rytter.

Jeg snakker heller ikke om heste, der har lidt ekstra energi, som forsvinder i løbet af en halv times ridning eller longering, men den type heste, der virker utrættelige og bare bliver ved og ved og ved.

Jeg haft flere af den slags  friske heste, men jeg fik løst problemet gennem disse trin

  1. Tag kontrol over en frisk hest
  2. Skridt for lange tøjler
  3. Trav for lange tøjler
  4. Galop med let tøjlekontakt
  5. Korrekt samling af hesten

1. Tag kontrol over en frisk hest

En vedvarende kamp om styre tempoet er stressende for såvel hest som rytter. Det første, du må gøre som rytter, er at tage kontrol. Det gælder om, at du som rytter til enhver tid bestemmer gangart og tempo. Du skal være 100% konsekvent, hesten må under ingen omstændigheder få lov til selv at skifte gangart eller sætte farten op. Til gengæld skal du sætte forventningerne helt ned. Fokuser kun på  temposkift og stopsignal og lad dressurøvelser og spring ligge for en tid.

Husk at belønne hesten for at lystre

Hvis du prøver at få styr på en frisk hest ved konstant at ride med korte tøjler, kommer du ind i en ond cirkel. Hesten oplever aldrig at blive belønnet for at lystre, og vil fortsat lægge sig tungt på biddet og gradvist blive mere hård i munden. Derfor er det vigtigt, at du giver tydeligt efter på tøjlen, når du ikke er i gang med at stoppe hesten eller sænke farten. Måske har du hørt udtrykket “tag og giv efter”? Desværre fortolkes det af mange som om, at man rytmisk skal tage i tøjlen for at give efter. Det er ikke korrekt. Du tager i hesten for at sænke tempoet og giver efter som belønning for at lystre. Du skal kun tage i tøjlen i det omfang det er nødvendigt.

Læs også Husk at rose hesten

Skarpere bid kan være en midlertidig løsning

Er en frisk hest meget stærk i forhold til rytteren, kan det være en løsning i en periode at ride med et skarpere bid. Det skal dog gøres med stor omhu. Rid for guds skyld ikke med korte stramme tøjler og et skarpt bid. Din hest vil snart blive endnu mere hård i munden, end den var før. Er du en klodset rytter eller nybegynder, der ikke altid har styr på din krop, så lad være med at bruge et skarpt bid! Børn og skarpe bid hører heller ikke sammen.

Bruger du det korrekt, opnår du dog nemmere den ønskede kontrol. Tænk hele tiden over at bruge det mindst mulige træk i tøjlen for at stoppe hesten. Lad tøjlen være løs, når du ikke holder hesten an.  Det skarpe bid skal kun bruges i en periode, indtil hesten bliver mere lydhør. Tricket er at gøre hesten mere og mere følsom overfor biddet ved gradvist at bruge det mindre og mindre for derefter at skifte til et mere blidt bid. Bid, der er velegnede til at opnå større kontrol, er treringsbid og pelhambid.

2. Skridt for lange tøjler

Begynd med skridt. Rid som udgangspunkt med løse tøjler. I skridt må hesten gå så hurtigt, den kan. I samme sekund den forsøger at skifte gangart, samler du tøjlen op og sænker tempoet. Slip derefter straks tøjlen igen og lad hesten gå frem. I starten vil det føles som gå-stop-gå-stop i én uendelighed. Hvis du er 100% konsekvent og ALDRIG giver hesten lov til at sætte i trav af sig selv, vil den efterhånden lade være med at forsøge. Du skal være 100% konsekvent, hesten må under ingen omstændigheder få lov til selv at sætte i trav, lystrer den ikke din anholdende tøjle, kan du i stedet dreje den rundt indtil den stopper eller simpelt hen hoppe af og holde den fra jorden, hvis det hjælper.

3. Trav for lange tøjler

Når hesten kan skridte for lange tøjler uden at skifte gangart, er I klar til trav. Lad hesten trave i middel trav, dog hellere for langsomt end for hurtigt. Hvis den øger farten, skal du holde igen for straks at give efter, når den sænker farten. Kan du ikke få den til at trave langsommere, kan du i stedet tage den op i skridt. Igen tag kontrol, og vil hesten ikke lytte, så drej den rundt indtil den stopper. Når hesten kan trave afslappet for løse tøjler og måske med et par enkelte anholdninger til at vejlede den om tempoet, er du klar til galop.

4. Galop med let tøjlekontakt

I galoppen kan det være godt at starte med kun at lade hesten tage et par galopanspring, før du atter tager den op. Det er for at markere at du bestemmer, så galoppen ikke bliver en eksplosiv energiudladning. Ellers er princippet det samme som før. Hav kun en meget let kontakt med biddet og hold an, når hesten overskrider den ønskede fart, eller tag den ned i trav, hvis du kan mærke at den løber med dig. Når I har fået godt fat i det, kan du begynde at lave temposkift i galoppen. Lad hesten strække mere ud og tag den op i langsom galop igen.

 5. Korrekt samling af hesten

Generelt må du kun have let eller ingen tøjlekontakt med hesten. Nogle heste vil strække halsen meget frem eller ned og det er okay. En hest der går i holdning, men buser frem mod biddet er ikke samlet korrekt, så glem alt om at være til biddet for en stund. Den rigtige samling starter ved bagparten og ikke i munden på hesten. En hest der er korrekt samlet ligger ikke tungt på biddet, men bærer sig selv og er lydhør og følsom over for rytterens signaler.

Frisk men afslappet hest i trav

Fasthold resultatet ved at være konsekvent

Når din friske hest har lært at acceptere, at det er dig der bestemmer over speederen, skal du være opmærksom på ikke at falde tilbage i det gamle mønster. Reglen om 100% konsekvens gælder stadig. Du er derfor nødt til vedvarende at være opmærksom på, at hesten ikke får lov til at bestemme farten nogensinde.

Hvis du mister fokus, og hesten alligevel får løbet af sted med dig, må du indtille dig på at starte forfra. Heste såvel som mennesker er hurtige til at falde tilbage i indgroede adfærdsmønstre, og det kræver en stor og konsekvent indsats at ændre på det. Det kan godt være krævende, at skulle have denne konstante opmærksomhed, men du kan glæde dig over, at det bliver nemmere på sigt, og gør dig til en bedre rytter.

3 Responses

  1. Hvad gør man så hvis ens hest er som den i beskriver men man ikke er en god nok rytter til at stoppe den og den bare løber ?

    1. Hvis du har en meget stærk hest, der slet ikke lytter til stopsignalet ville jeg prøve følgende i den angivne rækkefølge:
      1. Tag god fat i begge tøjler og hav dem korte. Læn dig bagud og brug vægten af din overkrop til trække i tøjlen i stedet for armene. På den måde får du flere kræfter.
      2. Virker det ikke, så prøv at dreje hesten rundt på en så lille volte som muligt, og bliv ved at ride den rundt indtil den tager farten af og du kan stoppe den.
      3. Hvis hesten ikke kan drejes, kan du få den til at tage farten af, ved at trække hovedet til den ene side (med tøjlen) og holde den der. Det kræver lidt armkræfter, men det er ret ubehageligt for hesten at løbe på den måde, og den vil efterhånden tage farten af.

      Husk, det er afgørende at hesten, når den så stopper, belønnes med løsere tøjler.

      Hvis intet af det ovenstående virker, så kan du prøve et skarpere bid, det vil give dig følelsen af, at have flere kræfter, og så kan du prøve at gøre som ovenfor, bare med et skarpere bid.

      Jeg vil dog sige at timing er altafgørende. Det er meget nemmere at stoppe eller dreje en hest i opløbet, end når det først har fået fart på. Det er også vigtigt at være konsekvent, så hesten aldrig så meget som én eneste gang slipper afsted med selv at bestemme gangarten. Du må simpelthen ikke bringe sig selv og hesten i en situation, hvor det sker. Det kan godt betyde at du i en periode kun kan skridte, ikke kan ride på stubmarker eller i skoven. Hvis hesten slipper afsted med at stikke af, så er det som at blive slået tilbage til start. Jo flere gange den har haft succes med det, jo længere tid tager det at vænne den af med det igen.

      Du skal også være opmærksom på, om hesten bare tager røven på dig, eller om der er noget den flygter fra. En hest der er stresset, eller som bliver forskrækket kan finde på at reagere meget voldsomt ved f.eks. at stejle, bukke eller lægge sig ned. Det kan blive meget farligt. Her hjælper skarpe bid og stærke armkræfter ikke, tværtimod!

      Generelt vil jeg sige, at hvis du er låst fast i et bestemt mønster med din hest, f.eks. ved at den løber med dig, og du ikke kan stoppe den, så er det vigtigt du søger hjælp. Det kan gøre en stor forskel at få andre øjne på situationen. Der kan være problemer med udstyret eller helbredet du overser eller uhensigtsmæssige vaner hos dig selv, som er årsag til problemet. Her vil en dygtig underviser eller erfaren rytter være guld værd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OBS. For at undgå spam, skal jeg godkende din kommentar manuelt første gang, derfor kan der gå en dag eller to før den vises i kommentarsporet. Når du først har fået én kommentar godkendt, bliver den næste godkendt og vist med det samme.